Bernadette Preben-Hansen

Bernadette Preben-Hansen er en dansk latinsk middelalderfilolog, kandidat fra Københavns Universitet i 1994. Hun har arbejdet med Logica Moderna, Parva Logicalia og Sophismata. I dag arbejder hun med filosofihistorie, politisk historie (Tyskland, Rusland og Østeuropa, men også danmarkshistorien), kildeudgivelse og de historiske sider af statskundskaben. Hun har studeret Oplysningstidens politiske filosofi.

I 2010'erne har hun arbejdet med Harald Scavenius, Danmarks gesandt i Rusland under 1917-revolutionerne, i Rom i 1920'erne, samt i Haag og Bern i 1930'erne. Hun arbejder pt. på et manuskript om Danske øjenvidner til Den Russiske Borgerkrig og en kort biografi om Harald Scavenius: en dansk diplomat i mellemkrigstidens Europa. Sideløbende følger hun med i studier og forskning i middelalderlogik i Europa (udenfor KU). Bernadette Preben-Hansen er medlem af Kildeskriftselskabet, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie. Hun anmelder bogudgivelser i Arbejderhistorie siden 2017.


Jeg er filolog fra Københavns Universitet (kandidat 1994, latin, latinsk middelalderfilologi, latinsk palæografi, editionsfilologi, håndskriftkundskab, kildekritik, tekstkritik, skolastik og middelalderens filosofihistorie, med mit trekvarte hjerte i logikkens lærdomshistorie eller Intellektuel Historie, c. 1100-1450. Især har jeg studeret det 14. årh. (Logica Moderna, Parva Logicalia, Sophismata i middelalderlige håndskrifter fra de filosofiske fakulteter ved middelalderens universiteter). Middelalderfilosofi kan kun forstås med et tidskrævende kendskab til skolastikkens sprog: latin og logik; en grad i matematik er næsten en forudsætning (studiet af sophismata), da studierne på de filosofiske fakulteter i middelalderen udviklede videnskabelige sætninger. Her er vigtig viden!



Som min generation blev jeg "låst" i uddannelsesloftet i 1994, klar til at studere videre, forgæves, (The Danish educational ceiling was a Danish rule limiting access to multiple higher educations in order to avoid double education. It was the most non-visionary rule in the History of Higher Education in Denmark!), men jeg lærte da - som min forgænger på KU, jf. Ludvig Holberg - lidt Logicam og en anelse Metaphysicam, og jeg vil gerne disputere om KU, men så meget hellere KU.


Jeg var Ph.d. stipendiat (drs. er den nederlandske akademiske titel for en doctorandus / doctoranda, det betyder "doktorstudent", og sådan een var jeg) med et nederlandsk stipendium (Ubbo Emmius) ved Groningen Universitet i Nederlandene 1999-2002. 1999 var det ultimativt kollapsende år (*Sten Ebbesen, jeg og KU - i chefkonsulent Dorrit Wivels optik). De kvindelige KU-jurister - Kirsten Stenbjerre, Dorrit Wivel, med flere - forstod vist ikke, at humanister med forskningsuddannelser, der ikke er erhvervsuddannelser, vedholdende vil kæmpe for at arbejde for deres tidskrævende forskningsuddannelser, i særdeleshed for arbejdsadgang til de for studier og forskning absolut nødvendige biblioteksressourcer, inkl. mikrofilm af middelalderlige latinske filosofiske håndskrifter, uden hvilken man de facto ikke kan arbejde med sin forskningsuddannelse. Uventet syntes de kvindelige KU-jurister - Dorrit Wivel - helt uvidende om studier og forskning på Humaniora (Det fhv. Filosofiske Fakultet)?


I Groningen arbejdede jeg med Physicam (Jean Buridan-traditionen, 14. årh.), men jeg kløjsede i fysikken og i åndsverdenen på et nederlandsk provinsuniversitet. Projektet, som jeg skrev i 1998 ved Nijmegen Universitet, blev accepteret under tom humanist-retorik: Cultural-Change: Dynamics and Diagnosis, og eneste skolastiske lyspunkt blev læsningen af Peter Hispanus' Tractatus sive Summulae Logicales (ed. de Rijk 1972) i privatundervisning ved professor Corneille Henry Kneepkens (2000).

Jeg lærte nederlandsk i Nederlandene. Mine talte sprog er dansk (rigsdansk, Charlottenlund), britisk-engelsk (flydende, undervist som 10- til 12-årig på Studieskolen af en britisk native-speaker), en hel del nederlandsk og en del tysk. Jeg læser de talte sprog, samt latin. Jeg forstår/læser to romanske sprog: fransk og italiensk. Jeg læser noget oldgræsk, bibelhebræisk og lidt russisk. Jeg tænker på dansk og engelsk, og i Nederlandene på nederlandsk. Min kærlighed til sprog er: dansk, engelsk, latin, tysk og nederlandsk. Jeg har en stor kærlighed til HISTORIE, herunder Københavner-intellektualitet i 1700-tallet.



Ud i Europa

Jeg har ved halvanden hundrede rejser i Europa siden 1990'erne (forskningsbiblioteker, konferencer, symposier og workshops) oparbejdet et snævert internationalt netværk i mit forskningsfag; men jeg har savnet ånden, roen og især ressourcerne (KU, SAXO: MIDDELALDERBIBLIOTEK https://soeg.kb.dk/: UnGrL - samt MIKROFILMSAMLING) fra Institut for Græsk og Latinsk Middelalderfilologi, i dag SAXO, Græsk og Latin, KU.

My UnGrL: My books, My periodicals: CIMAGL, Vivarium.



2000'erne og 2010'erne

Jeg har (uden eksamen) studeret Ruslands, Sovjetunionens, Baltikums, Polens og Tysklands historie. Jeg har studeret danmarkshistorien, filosofihistorien, oplysningstiden og de historiske og filosofiske dele af statskundskaben. Jeg er i dag freelanceforsker på omtrent fuld tid og har hele livet været økonomisk selverhvervende.



Jeg har arbejdet med "VENTETIDSPROJEKTER", mens jeg har ventet på Humanistisk Fakultetssekretariats effektuering af REKTORS 2004-bibliotekssærordning over Det Kongelige Bibliotek (det er som at vente på GODOT). KU's REKTOR tildelte mig i 2004 den biblioteksordning, som dekanen (John Kuhlmann Madsen) i 1994 afviste, men Humanistisk Fakultetssekretariat effektuerede den først i 2015, efter en skrivelse fra Folketingets Ombudsmand i 2011 (til fordel for mig). Dekanen (Ulf Hedetoft) skrev imod ordningen i 2011 (imod mig). Og så virkede biblioteksordningen ikke i praksis! I 2017 blev jeg immatrikuleret for anden gang ved KU, SAXO, HISTORIE, men seks uger senere annulleret (Sten Ebbesen-sagen 1994-1999). KU har - ved bureaukrati 1994-2020 - involveret 100-150 personer på KU i en personfølsom personsag, som ingen ved, hvad handler om. Jeg blev berøvet det akademiske borgerskab (1999), mens historien her er blevet et spejlbillede af bureaukratiet ved KU.



KU-sagen skyldes en forlovelse (1990-1991) mellem parter af ulige magt, agt og status på KU: en KU-institutleder (professor emeritus) og en 21-år yngre undergraduate KU-studerende. Forholdet blev en kort lykke, men en permanent ulykke på KU - for den KU-studerende. (Jeg er selv et barn af KU). Jeg har i 2020 skrevet til Folketingets Ombudsmand, vedr. DEKORUM på Københavns Universitet.



(Sten Ebbesen-sagen på KU, in perpetuo, 1994-1999,

2000-2020. AKTINDSIGT: UMIDDELBAR TILGÆNGELIGHED)

MIN FAR: Poul Johan Preben-Hansen, f. 3-12-1915 i Rybinsk, Jaroslav Guvernement i Rusland. †21-7-1995, Tranehaven i Odrup (Charlottenlund). Gravsten på Ordrup Kirkegård i Charlottenlund.
Poul var den mellemste søn af agent Emil Frederik Preben-Hansen og hustru Elisabeth Jørgensen. Familien talte tysk og russisk i hverdagen, og dansk i hjemmet. Den forlod Rybinsk i september 1918 - og Kurgan i august 1918, under Den Russiske Borgerkrig.
Efter to år i Nordjylland, etablerede familien sig i Riga, metropolen i Baltikum, i Letland. Poul, der var tresproget fra barnsben, gik på russisk gymnasium i Riga, hvorfra han blev matematisk student i 1933. (Lillebror Ib gik derimod på den tyske skole og lærte lettisk på gaden!).
Familien Preben-Hansen, der i Riga blev regnet for del af den tyske overklasse, blev udvist fra Letland i 1935, fordi den var ikkelettisk. Præsident Kārlis Ulmanis inddrog ikkeletteres opholdstilladelse i Letland.
Poul blev indskrevet som ministeriel resol. i 1933. Han blev kandidat B, fra DTH (Danmarks Tekniske Højskole) i 1938. Han var ansat i A/S Nordisk Stål fra den 1-2-1938 til den 12-8-1940. Han kom derfra til konsortiet Wright, Thomsen & Kier, samt Hoffmann & Sønner i Aalborg, den 13-8-1940 til den 1-10-1944). A/S Wright, Thomsen & Kier i København, den 1-10-1944ff.
Poul blev ikke direkte involveret, da WTK var under anklage i retsopgøret efter Besættelsen. Han var endnu en ung civilingeniør, der ofte rejste på længerevarende rejser for WTK, grundet sin kosmopolitiske baggrund og 'native' sprogkendskab.
Studieophold i Paris i 1946 (Poul talte flydende fransk). Censor i bærende konstruktioner ved DTH, medlem af DIF’s (Dansk Ingeniørforening) permanente udvalg for beton- og jernbetonkonstruktioner fra 1962 til 1968. Poul arbejdede med Hanstholm Havn i 1960'erne og senere med tidlige udkast til Storebæltsbroen.
Poul blev gift den 28-6-1966 med Klara Helene Friis, f. 22-9-1945 (cellist fra The Royal Danish Academy of Music, elev af Erling Blöndal Bengtsson, senere cand.mag. fra KU i indisk filologi og byzantinistik), hun var datter af kunstmaler Grethe Friis Bache, 1911-1976. På sine ældre dage læste Poul slavisk filologi (russisk) på Københavns Universitet, og i 1980'erne rejste han i Rusland fra Moskva til Vladivostok, frem og tilbage. Han var en fåmælt, ekstremt dygtig, høj og mager mand, der passede på sin familie og indlærte mig de gl. dyder. Adresse: Enighedsvej 23, 2920 Charlottenlund.
Dansk Civilingeniørstat: 1942, s. 600. 1955, s. 591. 1971, s. 743. 1992, s. 648.
Familien er præget af udlængsel, en rastløshed overfor verden - især jeg - hjemme i Europa, "Made in Prague" i juni 1966 og født i København i marts 1967.

Danmarks dronninger: Margrete Valdemarsdatter

Den anden er: Elisa Bernadette Preben-Hansen,

Poul Johan Preben-Hansensdatter

Vedr. biblioteksordning for Bernadette Preben-Hansen, jf. Regelsamling for Københavns Universitet: 18. 01 (9. november 1989): Aftale om biblioteksmæssigt samarbejde mellem Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek. Kap. 4, Lånesamarbejde, § 7: "For bøger og tidsskrifter, der ikke findes i noget andet offentligt tilgængeligt dansk bibliotek, gælder, at institutbibliotekerne er principielt forpligtede til efter bestyrerens nærmere bestemmelse enten at udlåne bøgerne gennem KB eller til at tillade interesserede, der ellers ikke er adgangsberettigede til vedkommende institutbibliotek, at benytte bøgerne på stedet eller på én af KB’s læsesale".

"Science, scholarship and books go together. Without books no science or scholarship".


Sten Ebbesen: The Danes, science, scholarship, and books in the Middle Ages. Living Words and Luminous Pictures (ed. Erik Petersen). Copenhagen 1999, p. 119.


"The work on this book has been performed in the Institute of Greek and Latin Medieval Philology under the University of Copenhagen. Had I not got the chance to work there, I could never have written it".


Niels Jørgen Green-Pedersen: The Tradition of the Topics in the Middle Ages. München 1984, p. 9.

In English law a person is innocent until proven guilty.

›Men på KU var den KU-studerende skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist; og ingen ved, hvad sagen handler om, det ved knap nok den fhv. KU-studerende selv (Sten Ebbesen-sagen).

KU har i 2000'erne og 2010'erne afvist den fhv. KU-studerende aktindsigt i egen sag. Sten Ebbesen-sagen er historien om en undergraduate KU-studerendes ulykke - blokade af eksamen, videnskabelige forsvar, arbejdsadgang til videnskabeligt bibliotek, med mere - på KU (en undergraduate KU-studerendes arbejds- og privatliv blev uløseligt sammenblandet 24-7, nogen tid efter et spontant, uventet og uopfordret initiativ ved KU-institutlederen efter en julefrokost på KU i 1989).

KU gav den KU-studerende skylden. KU lyttede ikke til en KU-studerende. Forholdet blev i 1991 til en (lykkelig) forlovelse, men modstanden var voldsom (institutsekretæren, med flere). Det er også historien om viljen til uddannelse, studier og forskning. Problemet var KU-bureaukratiet, 1994-2021 (sic!), der ikke forstår, hvad studier og forskning er, men også gjorde en privatsag til en KU-sag, med tiden har blandet 100-150 uvedkommende personer ind i den og dermed har gjort en privatsag til en offentlig sag. De personlige omkostninger for den KU-studerende er - har været - udenfor tid, rum og ord. 1500 sagsakter.

AKTINDSIGT: UMIDDELBAR TILGÆNGELIGHED

21-1-2021

Bernadette Preben-Hansen

Elisa Bernadette Preben-Hansen

(b. 1967, Charlottenlund)

Address: Vesterbro, Copenhagen



b.preben () gmail.com


 

my publications



my CV (vita brevis)



dagens projekt og efterlysning: dansk øjenvidne til den russiske borgerkrig



MEMBERSHIPS: Kildeskriftselskabet, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København (indvalgt: August 27, 2020). Har kildeudgaver i publikation i Danske Magazin, Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Societas Artistarum, Paris. The European Symposium of Medieval Logic and Semantics.


ORDNET




Next Stop in Europe

FUTURE CONTINGENTS (REAL AND ZOOM-SYMPOSIA):


The Debate Project, Paris

Collège de France: Symposia: Alain de Libera, 2019

Medieval Philosophy in the UK (John Marenbon): Medieval philosophy network meeting:

13th Century English Franciscans

The Virtual Medieval Colloquia (up-to-date with Robert Pasnau)

Understanding Medieval Latin with the Help of Middle Dutch. Leiden, Febr. 19, 2020

The 42nd Cologne Mediaevistentagung

St Andrews: Theories of Paradox in the Middle Ages: PAPERS!

Warsaw: Time, Tense, and Modality, June 21-25, 2021

The Richard Rufus of Cornwall Project


Medieval Logic on Facebook

Medieval Logic & Semantics


my TRAVELS: participant in symposia and workshops in Europe (the US and Russia) and many, many visits to research libraries in Europe in 2000's and 2010's: 150 journeys since the 1990's; my KU (undercover since 2004)



SCHOLARSHIPS: quite a few (i. e. quite a lot)

Harald Scavenius,

en dansk diplomat i mellemkrigstidens Europa

Udgave i Danske Magazin af depecher i udvalg fra Petrograd, Rom, Haag, Bern og Genève (med et sideblik til Folkeforbundet, Røde Kors-krigsfangekonferencen i Genève og Østgrønlandssagen). Kildeudgaven bliver fulgt af en kortfattet biografi (100 sider) over Harald Scavenius, der skrev sig gennem det politiske Europa i mellemkrigstiden. Findes Scavenius' dagbøger på Gjorslev, lad mig det vide! Jeg begyndte projektet i 2010 med et katolsk radioindslag om Harald Scavenius. I 2021 udkommer Harald Scavenius' depecher fra Rom 1924-1927 i Danske Magazin. Jeg vil gerne udgive kilder.


Danske øjenvidner til Den Russiske Borgerkrig,

eller Dansk krigsfangehjælp i Rusland 1917-1918 (1920)

50 personhistorier og en kort indledning om Danmarks internationale humanitære opgave under 1. verdenskrig (max. 140 sider). Et stort antal danskere rejste i Rusland i 1915-1920 som delegerede, kurerer og sygeplejersker for krigsfangehjælpen, såvel for Dansk Røde Kors som for gesandtskabet i Petrograd. Danskerne blev øjenvidner til den russiske borgerkrig fra Ukraine til Vladivostok. De rejste over fronterne, blev arresterede og nedskrev deres oplevelser i håndskrevne uudgivne rapporter, der i dag opbevares på Rigsarkivet. Bogen er en beretning om den russiske borgerkrig, set af danske øjenvidner i Rusland. Dette projekt har forudsat flere års arkivarbejde på Statens Arkiver, så ting tager altså sin tid! Jeg håber at afslutte i vinteren 2020/2021


Medieval Logical Manuscripts, Second Edition 2021. In the Footsteps of Lambert Marie de Rijk, Jan Pinborg and Everyone working in the field of Medieval Logic since the 1970's (most recent update).

This is the much extended update of the L.M. de Rijk Files of Leiden (Egbert Peter Bos: Database of Medieval Latin Texts on Logic and Semantics in Medieval Manuscripts, Founded on the Card Files of Professor L.M. de Rijk), and the Files of The Copenhagen School of Medieval Philosophy, Founded on the Card Files of Professor Jan Pinborg & Pupils. I work in Excel, but when finished, the information (8000 entries), based on the manuscripts (if digitized on the internet) and the recent critical editions (if any), will be placed in an up-to-date database on the internet. I am searching minor edition-things to do on my own: an unedited sophism here and there, a short text on some medieval logic in the British tradition. This time-consuming work gives me an overview of texts and sources in Medieval Logic and Philosophy. Egbert Peter Bos gave me the masterfile in 2014,

and I very much hope to finish in 2021



Encyclopedia of Medieval Philosophy, Second Edition 2020, Stanford Encyclopedia of Philosophy, Regesta Imperii



Things TO-DO (ideas and projects):

Henry Totting of Oyta (sleeping)

Bernadette Preben-Hansen & Sten Ebbesen, 1991

Foto: Marie Delgado Ebbesen

DEKORUM PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET?

Wovon man nicht sprechen kann, darüber muß man schweigen.

Sådan skrev jeg til KU i 2001. I 2021 kan jeg skrive om fortiden.

Sagens modpart er ikke en person, altså ikke Sten Ebbesen; men KU's håndtering, 1994-2021(!), af et fhv. lærer-elev forhold og forlovelse på KU mellem en fhv. KU-institutleder (professor emeritus Sten Ebbesen) og en 21 år yngre fhv. undergraduate KU-studerende. KU-bureaukratiet har fået blandet 100-150 uvedkommende personer ind i en privat personsag, der blev et spejlbillede af bureaukratiet på KU, og i dag er nær en offentlig sag. Sagen er uværdig for Københavns Universitet, og for Sten Ebbesen. "Jeg har magten til at få dig relegeret", sagde Sten Ebbesen på KU i 1994.




Jeg - f. 1967 - var som undergraduate KU-studerende i 1990-1991 i forhold med og senere forlovet og samlevende med institutleder (professor emeritus) Sten Ebbesen, f. 1946, på hans spontane, uopfordrede, uventede initiativ på Københavns Universitet den 15. december 1989. ›Det var en 'studentnapping' i taxa, uden den KU-studerendes samtykke, efter en julefrokost på KU. Institutleder Sten Ebbesen tilbød et lift til Regensen, Indre By i København, men taxaen kørte til Gentofte. Institutleder Sten Ebbesen opførte sig ordentligt, men grænsen mellem privat og KU var overskredet. Parterne kendte ikke hinanden.


›10 dage senere var den KU-ansatte og den undergraduate KU-studerende et par. "Det var bare noget, der skete", sagde Sten Ebbesen den 27. december 1989. Forholdet blev lykkeligt. Vi forelskede os, især jeg (som katolik). Derefter blev vi lærer og elev, 1990-1991.


›Modstanden var voldsom. Naturligt fra den hjemmeboende teenagedatter Marie Delgado Ebbesen, 1972-2018, mod "gøgeungen i Gentofte" (20. aug. til 15. dec. 1991) og "den onde stedmoder" i et barndomshjem for tre børn. "Far elsker kun mor. Far holder ikke af dig. Far bruger dig bare imod mor. Du er fars trøsteklud!" (Marie Delgado Ebbesen). Sådan talte teenageren hver dag i halve til hele timer - uden selvcensur. Hun såede tvivl. Teenageren opstillede betingelser for andres kærlighed, der var nær betingelsesløs (fra min side). Jeg - fem år ældre - forstod sorgen, skammede mig over situationen. Hustruen - Anni Aggernæs - kom uanmeldt på adressen: hendes adresse, 1970-1989. Sten Ebbesen var optaget af arbejdsro, sin egen. "Du har taget far fra mig", sagde Marie en dag. "Ingen, Marie, kan tage din far fra dig". Da trak jeg mig væk. Jeg savnede Middelalderbiblioteket, KU. Jeg savnede lærer-elev relationen. Jeg savnede arbejdsro. Jeg savnede Sten Ebbesen: "Du vil ikke acceptere min familie" / "Det er din familie, der ikke vil acceptere mig".


›Institutsekretær Hannah Krogh Hansen forsøgte at underminere forlovelsen 1990-1991: "Du kan klare dig for godt her ved instituttet, nu når du er kæreste med Sten, bedre end du er værd!!" (Hannah Krogh Hansen, daglige kommentarer, især ved eksamen). Ved forlovelsen (14. marts 1991) lød det: "Nu kan du jo repræsentere her på KU - i stedet for mig" (Hannah Krogh Hansen).


›Den KU-studerende ville ikke "repræsentere" men have arbejdsro til et legatfinansieret studieprojekt (Aristotle's Rhetoric in Latin Scholasticism: Jean Buridan and Jean Jandun). Institutleder Sten Ebbesen havde underskrevet legatansøgningen til Dronning Ingrids Romerske Fond i 1992, men da den KU-studerende i 1993 kom retur efter tre måneders ophold i Rom afviste institutleder Sten Ebbesen den KU-studerende arbejdsadgang til de relevante mikrofilm (af latinske middelalderlige filosofiske håndskrifter).


›Institutsekretær Hannah Krogh Hansen chikanerede den KU-studerende. Chikanen blev tiltagende grov i løbet af 1990'erne (med øjenvidner og dokumentation på Humanistisk Fakultetssekretariat, som forholdt sig passiv). Institutsekretær Hannah Krogh Hansen returnerede uden varsel (og med påskrift på kuverten ”Return to sender. This person is not employed at this institute nor at any other institute at the University of Copenhagen”) et 10-måneders udenlandsk stipendie til Vatikanet, inddrog uden varsel læsepladsen, tømte uden varsel Pc'en for kandidatspecialet, låste den KU-studerendes overtøj inde for at afvise (i vidnes nærvær) at udlevere det en frostklar februar-dag, organiserede sociale alliancer imod den KU-studerende og spredte rygter på Det Humanistiske Fakultet.


›Institutsekretær Hannah Krogh Hansen sad i Akademisk Råd og Det Humanistiske Fakultetsråd med sekretariatschef Kirsten Stenbjerre og dekan John Kuhlmann Madsen. Institutleder Sten Ebbesen rejste - på institutsekretær Hannah Krogh Hansens anmodning i 1994 - en KU-disciplinærsag imod den KU-studerende (konferensstuderende). Kandidaten blev fanget af Uddannelsesloftet i 1994. Institutleder Sten Ebbesen - bagved var institutsekretær Hannah Krogh Hansen - forhindrede den KU-studerende biblioteksadgang, arbejdsadgang til mikrofilm, samt til undervisning. "Jeg har magten til at få dig relegeret", udtalte institutleder Sten Ebbesen på KU i 1994.


›Det blev til en (selv)destruktiv KU-personsag imod den KU-studerende 1994-1999 (dekan John Kuhlmann Madsen / sekretariatschef Kirsten Stenbjerre / chefkonsulent Dorrit Wivel), in perpetuo 2000-2020 (Dorrit Wivel). Jeg var vred på institutleder Sten Ebbesen, fordi han ikke beskyttede mig som undergraduate KU-studerende på instituttet. Jeg meddeler gerne mit synderegister på KU i det offentlige rum: sagen om cykelventilen 1994, sagen om mikrofilmkatalogen 1997-1998, sagen om de vrede e-mail 1999.

›Dekan John Kuhlmann Madsen og dekan Ulf Hedetoft ydmygede den postgraduate KU-studerende / KU-kandidaten i henholdsvis 1994 og 2011.

›Chefkonsulent Dorrit Wivel copypastede i 1999 Sten Ebbesens skriftlige påstande sidelangt og uden kildeangivelse. Dorrit Wivel erklærede i 1999 Sten Ebbesens skriftlige påstande for "faktiske forhold" på KU. Dermed erklærede chefkonsulent Dorrit Wivel også ufaktiske forhold for "faktiske forhold" på KU. Chefkonsulent Dorrit Wivel indkaldte institutleder Sten Ebbesen til en personlig samtale på rektorsekretariatet i Nørregade i juni 1999, mens chefkonsulent Dorrit Wivel afviste enhver samtale med den KU-studerende.

›Den KU-studerende telefonerede chefkonsulent Dorrit Wivel én gang fra Nederlandene, men efter (uhyrlige) usande beskyldninger ved chefkonsulent Dorrit Wivel lagde KU-kandidaten røret på.

›I 2001 dokumenterede KU-kandidaten, at Sten Ebbesens skriftlige påstand i 1999: "uretmæssig tilegnelse af andres upublicerede forskning" er evident usand. Der er derimod tale om "andres gennempublicerede forskning" (dokumentation ses bl.a. i Sten Ebbesens publikationer 1970-2020).

›Dekan John Kuhlmann Madsen havde i 1994 erklæret institutleder Sten Ebbesen for inhabil (på den KU-studerendes anmodning).

›De private konsekvenser var uden ord. Jeg tabte glæden 1993 og mistede livsmodet 1994-2004 (svær depression, især 1999-2000 i Nederlandene).


›I 2017 blev kandidaten immatrikuleret for anden gang (Student nr. 17-07-536866 ved KU) ved KU, men annulleret seks uger senere med henvisning til Sten Ebbesen-sagen. (Sten Ebbesen blev emeritus i 2016).


›Rektor tildelte i 2004 kandidaten en biblioteks- og mikrofilmordning, men Det Humanistiske Fakultetssekretariat effektuerede den ikke i praksis. Ombudsmanden skrev til fordel for kandidaten i 2011. Men ordningen fungerede først i 2020 (ved et personligt initiativ fra en chef på Universitetsbiblioteket.


›Eksamen og videnskabelige forsvar er blokeret siden (1994) 1999. Der gik politik i sagen i 2001, da Uddannelsesstyrelsen gav den KU-studerende et medhold imod Humanistisk Fakultetssekretariat. Sekretariatet fik en påtale (2001), men rektorsekretariatet (Dorrit Wivel) fik påtalen trukket tilbage. Humanistisk Fakultetssekretariat (Hanne Møller, fhv. HR- og personalechef, med flere) har forfulgt mig enkeltvis eller i små grupper på to-tre personer FYSISK på KU i 2011 og to gange i 2017. Jeg var midlertidigt ansat ved Folkeuniversitetet i Kbh, dengang under Søndre Campus, som organisator af og foredragsholder ved en forelæsningsrække, samt ved et seminar på KUBIS, Søndre Campus (2016). Derfor var jeg utilsigtet havnet i KU's telefonbog på KU's hjemmeside som ”medarbejder ved KU”.

›HR- og personalechef Hanne Møller afviste i 2017 min midlertidige ansættelse, trods dokumentation i personalekort (Id-kort nr. 15-11-488141 ved Centre under KU), ansættelsesaftale (Hold 1012), lønseddel og Folkeuniversitetets Forårsprogram 2016, s. 31-32.


›I dag vil jeg være taknemmelig for at blive behandlet ordentligt og værdigt på KU, som forgæves skrevet til sekretariatschef Kirsten Stenbjerre i 1997-1998. KU har blandet 100-150 personer, måske flere, ind i denne personsag (ca. 1500 frem mod 2000 sagsakter, flest er mine skrivelser).


›Jeg accepterede relegationen i 1999, fordi jeg er enig med KU’s rektor, at ingen må sende vrede e-mail til en KU-ansat, slet ikke en fhv. KU-studerende. Sekretariatschef Kirsten Stenbjerre havde i 1999 forvarslet mig en dom på 5-10 år. Jeg var ph.d. stipendiat med et nederlandsk stipendium ved Groningen Universitet i Nederlandene, 1999-2002. En 5-10 år ville give mig tiden til at lægge afstand til personsagen, til smerten og sorgen over den forliste forlovelse, konsekvenserne på KU, med mere. Men chefkonsulent Dorrit Wivel tildelte mig i 1999 KU’s intellektuelle dødsdom – in perpetuo.


›In perpetuo var og er i forskningsfaget en landsforvisning, og jeg, der i 1999-2000 kravlede mig igennem en svær depression, i Nederlandene. Det er grusomheden i begrebet ”in perpetuo” men også KU’s behandling af min person i 2000'erne og 2010'erne, der er baggrunden for mine mange klager.


HUMANISTISK FAKULTETSSEKRETARIAT

Humanistisk Fakultetssekretariat mener, at jeg har chikaneret Sten Ebbesen, 1994-1999 (det har jeg ikke afvist, da jeg har skrevet vrede e-mail i 1999, og deri er jeg skyldig). Jeg var vred over, at institutleder Sten Ebbesen ikke beskyttede mig som KU-studerende på KU.

Jeg var vred over, at institutleder Sten Ebbesen afviste mig arbejdsadgang til Middelalderbiblioteket og Mikrofilmsamlingen.

Jeg var vred over, at institutleder Sten Ebbesen havde bragt mig i en blokade (eksamen og inhabilitet) som KU-studerende på KU.

Jeg var vred over, at institutleder Sten Ebbesen "havde kastet mig for" Humanistisk Fakultetssekretariat. Dekanen (John Kuhlmann Madsen) ydmygede mig i 1994. Et studieskift er den sociale løsning.


Institutsekretær Hannah Krogh Hansen chikanerede mig groft som KU-studerende (med dokumentation på Humanistisk Fakultetssekretariat, der forholdt sig passiv). Rektors 2004-bibliotekssærordning forblev i årevis - 2004-2020 - ikkeeffektueret ved Humanistisk Fakultetssekretariat, trods ombudsmandens skrivelse i 2011. Humanistisk Fakultetssekretariat vil i 2020 at statuere et eksempel, jf. høringssvar, nov. 2020. Endnu flere uvedkommende personer er nu - i 2020 - en del i en sag om et kærlighedsforhold mellem Sten Ebbesen og Bernadette Preben-Hansen i 1990'erne. Humanistisk Fakultetssekretariat har i 2020 ikke forstået REKTORS 2004-bibliotekssærordning (ved Karsten Christensen)! KU's bureaukrati har indblandet 100-150 uvedkommende personer (sagen har flere end 100 forskellige håndskrevne signaturer) i et fhv. privat kærlighedsforhold på KU - om kærlighed mellem en KU-ansat og en generationen yngre undergraduate KU-studerende. Den KU-studerende klagede til chefkonsulent Dorrit Wivel - over chefkonsulent Dorrit Wivels sagsbehandling i 1999, der skabte unødig ravage (mere ulykke) for parterne. Den KU-studerende klagede derfor til Undervisningsministeriet i 2000 (Uddannelsesstyrelsen gav den KU-studerende et medhold i 2001, som chefkonsulent Dorrit Wivel fik trukket tilbage i Videnskabsministeriet i 2002. Den KU-studerende klagede til Folketingets Ombudsmand i 2004. Ombudsmanden skrev til fordel for KU-kandidaten i 2011), men:



Bedrøvet jeg lyttede og stirrede

med Krog for Vinduet sat

det var mig, som min Allerkærest

døde i den Nat

Og jeg døde den 25. juni 1999

(ved Kirsten Stenbjerre og Dorrit Wivel)



›AKTINDSIGT: UMIDDELBAR TILGÆNGELIGHED FOR ENHVER.

Dette er en fantastisk historie om bureaukratiet på Københavns Universitet: 1500-2000 SAGSAKTER, der hverken gavner uddannelse, studier, forskningen eller videnskaben, 1994 til 2020. Men sådan er bureaukratiet på KU. Denne type KU-personsager bør undgås på KU i fremtiden. KU bør hjælpe en undergraduate KU-studerende i en håbløs klemme (eksamen, fremtid, socialt, med mere) på KU - ved samtale, samt ved et STUDIESKIFT! - i stedet for bureaukratisk og fysisk mishandling ved Humanistisk Fakultetssekretariat, i én generation, 1994-2020. Humanistisk Fakultetssekretariats kvindelige jurister har i 2020 endnu ikke forstået rektors 2004-bibliotekssærordning over Det Kongelige Bibliotek.

Det virker som om der er en forståelseskløft mellem JURA og HUMANIORA.