Bernadette Preben-Hansen

Bernadette Preben-Hansen er en dansk latinsk middelalderfilolog, kandidat fra Københavns Universitet i 1994. Hun har arbejdet med Logica Moderna, Parva Logicalia og Sophismata. I dag arbejder hun med filosofihistorie, politisk historie (Tyskland, Rusland og Østeuropa, men også danmarkshistorien), kildeudgivelse og sider af statskundskaben.

I 2010'erne har hun arbejdet med Harald Scavenius, Danmarks gesandt i Rusland under 1917-revolutionerne, i Rom i 1920'erne, samt i Haag og Bern i 1930'erne. Hun arbejder pt. på et manuskript om Danske øjenvidner til Den Russiske Borgerkrig og en kort biografi om Harald Scavenius: en dansk diplomat i mellemkrigstidens Europa. Sideløbende følger hun med i studier og forskning i middelalderlogik i Europa (udenfor KU). Bernadette Preben-Hansen er medlem af Kildeskriftselskabet, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie. Hun anmelder bogudgivelser i Arbejderhistorie siden 2017.


Bernadette Preben-Hansen er hjemmeundervist (uden grund, som 'et akademisk eksperiment', på Folkeuniversitetet med pensionister). Hun er selv modstander af homeschooling. Prisen (ensomhed som barn, isolation og sociale bagslag senere i livet) er alt for dyr! Følelsen af ensomhed og isolation som barn forlader aldrig den voksne. Børn skal i skole, medmindre særlige omstændigheder gør en undtagelse. Forældre bør se sig om efter den gode grundskole og kan hjælpe deres børn med lektierne. Alternative projekter kan finde sted i sommerferier. Da jeg endelig kom i den forkerte privatskole i Hellerup, var jeg lysår foran i nogle fag, men 5-6 år bagud i andre fag. Lad dine børn gå i skole og tro ikke, at du kan selv, forælder!



Jeg har nu på tærsklen til 2021 kastet mig over studiet af politisk teori.


Jeg er filolog fra Københavns Universitet (kandidat 1994, latin, latinsk middelalderfilologi, latinsk palæografi, editionsfilologi, håndskriftkundskab, kildekritik, tekstkritik, skolastik og middelalderens filosofihistorie, med mit trekvarte hjerte i logikkens lærdomshistorie eller Intellektuel Historie, c. 1100-1450. Især har jeg studeret det 14. årh. (Logica Moderna, Parva Logicalia, Sophismata i middelalderlige håndskrifter fra de filosofiske fakulteter ved middelalderens universiteter). Middelalderfilosofi kan kun forstås med et tidskrævende kendskab til skolastikkens sprog: latin og logik; en grad i matematik er næsten en forudsætning (studiet af sophismata), da studierne på de filosofiske fakulteter i middelalderen udviklede videnskabelige sætninger. Drenge blev trænet i sproget: i grammatik og i sætningslogik, som sproglige redskaber i de videre studier: 20 års studier i alt.


Jeg blev i 1994 "låst" i uddannelsesloftet. (The Danish educational ceiling was a Danish rule limiting access to multiple higher educations in order to avoid double education. It was the most non-visionary rule in the History of Higher Education in Denmark!), men jeg lærte da - som min forgænger på KU, jf. Ludvig Holberg - lidt Logicam og en anelse Metaphysicam, og jeg vil gerne disputere om KU, men så meget hellere KU.


Jeg var Ph.d. stipendiat (drs. er den nederlandske akademiske titel for en doctorandus / doctoranda, det betyder "doktorstudent", og sådan een var jeg) med et nederlandsk stipendium (Ubbo Emmius) ved Groningen Universitet i Nederlandene 1999-2002. 1999 var det ultimativt kollapsende år (*Sten Ebbesen, jeg og KU - i chefkonsulent Dorrit Wivels optik). De kvindelige KU-jurister - Kirsten Stenbjerre, Dorrit Wivel, med flere - forstod vist ikke, at humanister med forskningsuddannelser, der ikke er erhvervsuddannelser, vedholdende vil kæmpe for at arbejde for deres tidskrævende forskningsuddannelser, i særdeleshed for arbejdsadgang til de for studier og forskning absolut nødvendige biblioteksressourcer, inkl. mikrofilm af middelalderlige latinske filosofiske håndskrifter, uden hvilken man de facto ikke kan arbejde med sin forskningsuddannelse. Uventet syntes de kvindelige KU-jurister - Dorrit Wivel - helt uvidende om studier og forskning på Humaniora (Det fhv. Filosofiske Fakultet)?


I Groningen arbejdede jeg med Physicam (Jean Buridan-traditionen, 14. årh.), men jeg kløjsede i fysikken og i åndsverdenen på et nederlandsk provinsuniversitet. Projektet, som jeg skrev i 1998 ved Nijmegen Universitet, blev accepteret under tom humanist-retorik: Cultural-Change: Dynamics and Diagnosis, og eneste skolastiske lyspunkt blev læsningen af Peter Hispanus' Tractatus sive Summulae Logicales (ed. de Rijk 1972) i privatundervisning ved professor Corneille Henry Kneepkens (2000).

Jeg lærte nederlandsk i Nederlandene. Mine talte sprog er dansk (rigsdansk, Charlottenlund), britisk-engelsk (flydende, undervist som 10- til 12-årig på Studieskolen af en britisk native-speaker), en hel del nederlandsk og en del tysk. Jeg læser de talte sprog, samt latin. Jeg forstår/læser to romanske sprog: fransk og italiensk. Jeg læser noget oldgræsk, bibelhebræisk og lidt russisk. Jeg tænker på dansk og engelsk, og i Nederlandene på nederlandsk. Min kærlighed til sprog er: dansk, engelsk, latin, tysk og nederlandsk. Jeg har en stor kærlighed til HISTORIE, herunder Københavner-intellektualitet i 1700-tallet.



Ud i Europa

Jeg har ved halvanden hundrede rejser i Europa siden 1990'erne (forskningsbiblioteker, konferencer, symposier og workshops) oparbejdet et snævert internationalt netværk i mit forskningsfag; men jeg har savnet ånden, roen og især ressourcerne (KU, SAXO: MIDDELALDERBIBLIOTEK https://soeg.kb.dk/: UnGrL - samt MIKROFILMSAMLING) fra Institut for Græsk og Latinsk Middelalderfilologi, i dag SAXO, Græsk og Latin, KU.

My UnGrL: My books, My periodicals: CIMAGL, Vivarium.



2000'erne og 2010'erne

Jeg har (uden eksamen) studeret Ruslands, Sovjetunionens, Baltikums, Polens og Tysklands historie. Jeg har studeret danmarkshistorien, filosofihistorien, oplysningstiden og de historiske og filosofiske dele af statskundskaben. Jeg er i dag freelanceforsker på omtrent fuld tid og har hele livet været økonomisk selverhvervende.



Jeg har arbejdet med "VENTETIDSPROJEKTER", mens jeg har ventet på Humanistisk Fakultetssekretariats effektuering af REKTORS 2004-bibliotekssærordning over Det Kongelige Bibliotek (det er som at vente på GODOT). KU's REKTOR tildelte mig i 2004 den biblioteksordning, som dekanen (John Kuhlmann Madsen) i 1994 afviste, men Humanistisk Fakultetssekretariat effektuerede den først i 2015, efter en skrivelse fra Folketingets Ombudsmand i 2011 (til fordel for mig). Dekanen (Ulf Hedetoft) skrev imod ordningen i 2011 (imod mig). Og så virkede biblioteksordningen ikke i praksis! I 2017 blev jeg immatrikuleret for anden gang ved KU, SAXO, HISTORIE, men seks uger senere annulleret (Sten Ebbesen-sagen 1994-1999). KU har - ved bureaukrati 1994-2020 - involveret over 100 personer på KU i en personfølsom personsag, som ingen ved, hvad handler om. Jeg blev berøvet det akademiske borgerskab (1999), mens historien her er blevet et spejlbillede af bureaukratiet ved KU.



KU-sagen skyldes en forlovelse (1990-1991) mellem parter af ulige magt, agt og status på KU: en KU-institutleder (professor emeritus) og en 21-år yngre undergraduate KU-studerende. Forholdet blev en kort lykke, men en permanent ulykke på KU - for den KU-studerende. (Jeg er selv et barn af KU). Jeg har i 2020 skrevet til Folketingets Ombudsmand, vedr. DEKORUM på Københavns Universitet.



(Sten Ebbesen-sagen på KU, in perpetuo, 1994-1999,

2000-2020. AKTINDSIGT: UMIDDELBAR TILGÆNGELIGHED)

"Science, scholarship and books go together. Without books no science or scholarship".


Sten Ebbesen: The Danes, science, scholarship, and books in the Middle Ages. Living Words and Luminous Pictures (ed. Erik Petersen). Copenhagen 1999, p. 119.


"The work on this book has been performed in the Institute of Greek and Latin Medieval Philology under the University of Copenhagen. Had I not got the chance to work there, I could never have written it".


Niels Jørgen Green-Pedersen: The Tradition of the Topics in the Middle Ages. München 1984, p. 9.

MIN FAR: Poul Johan Preben-Hansen, f. 3-12-1915 i Rybinsk, Jaroslav Guvernement i Rusland. †21-7-1995, Tranehaven i Odrup (Charlottenlund). Gravsten på Ordrup Kirkegård i Charlottenlund. Poul var den mellemste søn af agent Emil Frederik Preben-Hansen og hustru Elisabeth Jørgensen. Familien talte dansk, tysk og russisk. Den forlod Rybinsk i september 1918 - og Kurgan i Sibirien i august 1918. Efter få år i Nordjylland, etablerede familien sig i Riga, metropolen i Baltikum, i Letland. Poul voksede op med tre sprog, gik på russisk skole i Riga, hvorfra han blev matematisk student i 1933. Poul blev indskrevet som ministeriel resol. i 1933. Han blev kandidat B, fra DTH i 1938. Han var ansat i A/S Nordisk Stål fra den 1-2-1938 til den 12-8-1940. Han kom derfra til konsortiet Wright, Thomsen & Kier, samt Hoffmann & Sønner i Aalborg, den 13-8-1940 til den 1-10-1944). A/S Wright, Thomsen & Kier i Kbh, den 1-10-1944ff. Studieophold i Paris i 1946 (Poul talte flydende fransk). Censor i bærende konstruktioner ved DTH, medlem af DIF’s permanente udvalg for beton- og jernbetonkonstruktioner fra 1962 til 1968. Poul blev gift den 28-6-1966 med Klara Helene Friis, f. 22-9-1945, datter af kunstmaler Grethe Friis Bache, 1911-1976. Adresse: Enighedsvej 23, 2920 Charlottenlund. Dansk Civilingeniørstat: 1942, s. 600. 1955, s. 591. 1971, s. 743. 1992, s. 648. På sine ældre dage læste Poul slavisk filologi (russisk) på Københavns Universitet. Poul Preben-Hansen blev min far i marts 1967. "And I am Made in Prague" in 1966. Der er bindestreg i familiens navn: Preben-Hansen.

Danmarks dronninger: Margrete Valdemarsdatter

Den anden er: Elisa Bernadette Preben-Hansen,

Poul Johan Preben-Hansensdatter

25-11-2020

Bernadette Preben-Hansen

Elisa Bernadette Preben-Hansen

(b. 1967, Charlottenlund)

Address: Vesterbro, Copenhagen



b.preben () gmail.com


 

my publications



my CV (vita brevis)



MEMBERSHIPS: Kildeskriftselskabet, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København (indvalgt: August 27, 2020). Har kildeudgaver i publikation i Danske Magazin, Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Societas Artistarum, Paris. The European Symposium of Medieval Logic and Semantics.




Next Stop in Europe

FUTURE CONTINGENTS (REAL AND ZOOM-SYMPOSIA):


Medieval Philosophy in the UK (John Marenbon): Medieval philosophy network meeting: Nov. 23 (Online)

13th Century English Franciscans (Online)

The Virtual Medieval Colloquia (up-to-date with Robert Pasnau)

Understanding Medieval Latin with the Help of Middle Dutch. Leiden, Febr. 19, 2020

The 42nd Cologne Mediaevistentagung

St Andrews: Theories of Paradox in the Middle Ages

Warsaw: Time, Tense, and Modality, June 21-25, 2021

I hope, we may one day return to the real-life symposia / to the real-life communication. It is so important being there on the spot on the moon (and listening to the views of John Buridan, Nicholas of Oresme, Albert of Saxony and Marsilius of Inghen) everywhere in Europe!

The Richard Rufus of Cornwall Project


Medieval Logic on Facebook

Medieval Logic & Semantics


my TRAVELS: participant in symposia and workshops in Europe (the US and Russia) and many, many visits to research libraries in Europe in 2000's and 2010's: 150 journeys since the 1990's; my KU ('undercover' since 1999)



SCHOLARSHIPS: quite a few

Harald Scavenius,

en dansk diplomat i mellemkrigstidens Europa

Udgave i Danske Magazin af depecher i udvalg fra Petrograd, Rom, Haag, Bern og Genève (med et sideblik til Folkeforbundet, Røde Kors-krigsfangekonferencen i Genève og Østgrønlandssagen). Kildeudgaven bliver fulgt af en kortfattet biografi (100 sider) over Harald Scavenius, der skrev sig gennem det politiske Europa i mellemkrigstiden. Findes Scavenius' dagbøger på Gjorslev, lad mig det vide! Jeg begyndte projektet i 2010 med et katolsk radioindslag om Harald Scavenius. I 2021 udkommer Harald Scavenius' depecher fra Rom 1924-1927 i Danske Magazin. Jeg vil gerne udgive kilder.


Danske øjenvidner til Den Russiske Borgerkrig,

eller Dansk krigsfangehjælp i Rusland 1917-1918 (1920)

50 personhistorier og en kort indledning om Danmarks internationale humanitære opgave under 1. verdenskrig (max. 140 sider). Et stort antal danskere rejste i Rusland i 1915-1920 som delegerede, kurerer og sygeplejersker for krigsfangehjælpen, såvel for Dansk Røde Kors som for gesandtskabet i Petrograd. Danskerne blev øjenvidner til den russiske borgerkrig fra Ukraine til Vladivostok. De rejste over fronterne, blev arresterede og nedskrev deres oplevelser i håndskrevne uudgivne rapporter, der i dag opbevares på Rigsarkivet. Bogen er en beretning om den russiske borgerkrig, set af danske øjenvidner i Rusland. Dette projekt har forudsat flere års arkivarbejde på Statens Arkiver, så ting tager altså sin tid! Jeg håber at afslutte i vinteren 2020/2021


Medieval Logical Manuscripts, Second Edition 2021. In the Footsteps of Lambert Marie de Rijk, Jan Pinborg and Everyone working in the field of Medieval Logic since the 1970's (most recent update).

This is the much extended update of the L.M. de Rijk Files of Leiden (Egbert Peter Bos: Database of Medieval Latin Texts on Logic and Semantics in Medieval Manuscripts, Founded on the Card Files of Professor L.M. de Rijk), and the Files of The Copenhagen School of Medieval Philosophy, Founded on the Card Files of Professor Jan Pinborg & Pupils. I work in Excel, but when finished, the information (8000 entries), based on the manuscripts (if digitized on the internet) and the recent critical editions (if any), will be placed in an up-to-date database on the internet. I am searching minor edition-things to do on my own: an unedited sophism here and there, a short text on some medieval logic in the British tradition. This time-consuming work gives me an overview of texts and sources in Medieval Logic and Philosophy. Egbert Peter Bos gave me the masterfile in 2014,

and I very much hope to finish in 2021



Encyclopedia of Medieval Philosophy, Second Edition 2020, Stanford Encyclopedia of Philosophy, Regesta Imperii



Things TO-DO (ideas and projects):

Henry Totting of Oyta (sleeping)

Bernadette Preben-Hansen & Sten Ebbesen, 1991

Foto: Marie Delgado Ebbesen

DEKORUM PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET?



Jeg - f. 1967 - var som undergraduate KU-studerende i 1990-1991 i forhold med og senere forlovet og samlevende med institutleder (professor emeritus) Sten Ebbesen, f. 1946, på hans spontane, uopfordrede og uventede initiativ på Københavns Universitet den 15. december 1989.

›Det var en 'studentnapping' i taxa, uden den KU-studerendes samtykke, efter en julefrokost på KU. Institutleder Sten Ebbesen tilbød et lift til Regensen, Indre By i København, men taxaen kørte til Gentofte. Institutleder Sten Ebbesen opførte sig ordentligt, men grænsen mellem privat og KU var brudt, og den KU-studerendes personlige grænse var krydset. (Vi kendte ikke hverandre. Jeg havde som KU-undergraduate studerende fulgt to forelæsningsrækker i ES 1986 og én i FS 1989. Jeg var ikke forelsket i underviseren.)

›10 dage senere var den KU-ansatte og den undergraduate KU-studerende et par. "Det var bare noget, der skete", sagde Sten Ebbesen den 27. december 1989. Forholdet blev lykkeligt. (Vi blev forelskede, især jeg, med en følelse af at høre til og være kommet i havn. Jeg nærede en sjæledyb tillid til Sten Ebbesen. Vi havde et fællesskab i skolastikken, middelalderfilosofien, videnskaben. Jeg blev hans elev 1990-1991).

›Men modstanden var voldsom. Naturligt fra den hjemmeboende teenagedatter Marie Delgado Ebbesen, 1972-2018, mod "gøgeungen i Gentofte" og "den onde stedmoder" i hendes barndomshjem (fra 20. august til 15. december 1991). "Far elsker kun mor. Far holder ikke af dig. Far bruger dig bare imod mor (Anni Aggernæs). Du er fars trøsteklud!" (citater: Marie Delgado Ebbesen). Sådan talte teenageren, fem år yngre end den KU-studerende, hver dag i halve til hele timer. Jeg forstod sorgen, skammede mig over situationen (Anni Aggernæs kom uanmeldt på adressen, hendes adresse 1970-1989), mens den meget-talende teenager såede tvivl. Sten Ebbesen var optaget af sin egen arbejdsro - uden tanke for den KU-studerendes arbejdssituation. Jeg savnede Middelalderbiblioteket, altså KU. Jeg savnede lærer-elev relationen 1990-1991. Jeg savnede Sten Ebbesen.


›Institutsekretær Hannah Krogh Hansen forsøgte at underminere forlovelsen 1990-1991: "Du kan klare dig for godt her ved instituttet, nu når du er kæreste med Sten, bedre end du er værd!!" (Hannah Krogh Hansen, daglige kommentarer, især ved eksamen). Ved forlovelsen (14. marts 1991) lød det: "Nu kan du jo repræsentere her på KU - i stedet for mig" (Hannah Krogh Hansen). Den KU-studerende skrev dagbog siden 1989 og undgik institutsekretæren, der er jævnaldrende med Sten Ebbesen.

›Den KU-studerende ville ikke "repræsentere" men have arbejdsro til et legatfinansieret studieprojekt (Aristotle's Rhetoric in Latin Scholasticism: Jean Buridan and Jean Jandun). Institutleder Sten Ebbesen havde underskrevet legatansøgningen til Dronning Ingrids Romerske Fond i 1992, men da den KU-studerende i 1993 kom retur efter tre måneders ophold i Rom afviste institutleder Sten Ebbesen den KU-studerende arbejdsadgang til de relevante mikrofilm (af latinske middelalderlige filosofiske håndskrifter).

›Institutsekretær Hannah Krogh Hansen chikanerede den KU-studerende. Chikanen blev tiltagende grov i løbet af 1990'erne (med øjenvidner og dokumentation på Det Humanistiske Fakultetssekretariat, som forholdt sig passiv).

›Institutsekretær Hannah Krogh Hansen returnerede uden varsel (og med ydmygende påskrifter på kuverten) et 10-måneders udenlandsk stipendie til Vatikanet, inddrog uden varsel læsepladsen, tømte uden varsel Pc'en for kandidatspecialet, låste den KU-studerendes overtøj inde for at afvise (i vidnes nærvær) at udlevere det en frostklar februar-dag, organiserede sociale alliancer imod den KU-studerende og spredte rygter på Det Humanistiske Fakultet.

›Institutsekretær Hannah Krogh Hansen (TAP, med en uafsluttet engelsk-uddannelse i bagagen) sad i Akademisk Råd og Det Humanistiske Fakultetsråd med sekretariatschef Kirsten Stenbjerre og dekan John Kuhlmann Madsen.

›Institutleder Sten Ebbesen rejste - på institutsekretær Hannah Krogh Hansens anmodning i 1994 - en KU-disciplinærsag imod den KU-studerende (konferensstuderende). Kandidaten blev fanget af Uddannelsesloftet i 1994. Institutleder Sten Ebbesen - bagved var institutsekretær Hannah Krogh Hansen - forhindrede den KU-studerende biblioteksadgang, arbejdsadgang til mikrofilm, samt til undervisning.

›Det blev til en (selv)destruktiv KU-personsag imod den KU-studerende 1994-1999 (dekan John Kuhlmann Madsen / sekretariatschef Kirsten Stenbjerre / chefkonsulent Dorrit Wivel), in perpetuo 2000-2020 (Dorrit Wivel). Jeg var vred på institutleder Sten Ebbesen, fordi han ikke beskyttede mig som undergraduate KU-studerende på instituttet. Jeg meddeler gerne mit synderegister på KU i det offentlige rum: sagen om cykelventilen 1994, sagen om mikrofilmkatalogen 1997-1998, sagen om de vrede e-mail 1999.

›Dekan John Kuhlmann Madsen og dekan Ulf Hedetoft ydmygede den postgraduate KU-studerende / KU-kandidaten i henholdsvis 1994 og 2011.

›Chefkonsulent Dorrit Wivel copypastede i 1999 Sten Ebbesens skriftlige påstande sidelangt og uden kildeangivelse. Dorrit Wivel erklærede i 1999 Sten Ebbesens skriftlige påstande for "faktiske forhold" på KU. Dermed erklærede chefkonsulent Dorrit Wivel også ufaktiske forhold for "faktiske forhold" på KU. Chefkonsulent Dorrit Wivel indkaldte institutleder Sten Ebbesen til en personlig samtale på rektorsekretariatet i Nørregade i juni 1999, mens chefkonsulent Dorrit Wivel afviste enhver samtale med den KU-studerende.

Den KU-studerende telefonerede chefkonsulent Dorrit Wivel én gang fra Nederlandene, men efter (uhyrlige) usande beskyldninger ved chefkonsulent Dorrit Wivel lagde KU-kandidaten røret på.

›I 2001 dokumenterede KU-kandidaten, at Sten Ebbesens skriftlige påstand i 1999: "uretmæssig tilegnelse af andres upublicerede forskning" er evident usand. Der er derimod tale om "andres gennempublicerede forskning" (dokumentation ses bl.a. i Sten Ebbesens publikationer 1970-2020).

›Dekan John Kuhlmann Madsen havde i 1994 erklæret institutleder Sten Ebbesen for inhabil (på den KU-studerendes anmodning). Men de private konsekvenser var uden ord. Jeg tabte glæden 1993 og mistede livsmodet 1994-2004 (svær depression, især 1999-2000 i Nederlandene).

›I 2017 blev kandidaten immatrikuleret for anden gang (Student nr. 17-07-536866 ved KU) ved KU, men annulleret seks uger senere med henvisning til Sten Ebbesen-sagen.

›Rektor tildelte i 2004 kandidaten en biblioteks- og mikrofilmordning, men Det Humanistiske Fakultetssekretariat effektuerede den ikke i praksis. Ombudsmanden skrev til fordel for kandidaten i 2011. Men ordningen fungerede først i 2020 (ved et personligt initiativ fra en KB-chef).

›Eksamen og videnskabelige forsvar er blokeret siden (1994) 1999. Der gik politik i sagen i 2001, da Uddannelsesstyrelsen gav den KU-studerende et medhold imod Humanistisk Fakultetssekretariat. Sekretariatet fik en påtale (2001), men rektorsekretariatet (Dorrit Wivel) fik påtalen trukket tilbage. Humanistisk Fakultetssekretariat (Hanne Møller, fhv. HR- og personalechef, med flere) har forfulgt mig enkeltvis eller i små grupper på to-tre personer FYSISK på KU i 2011 og to gange i 2017. Jeg var midlertidigt ansat ved Folkeuniversitetet i Kbh, dengang under Søndre Campus, som organisator af og foredragsholder ved en forelæsningsrække, samt ved et seminar på KUBIS, Søndre Campus (2016). Derfor var jeg utilsigtet havnet i KU's telefonbog på KU's hjemmeside som ”medarbejder ved KU”.

›HR- og personalechef Hanne Møller afviste i 2017 min midlertidige ansættelse, trods dokumentation i personalekort (Id-kort nr. 15-11-488141 ved Centre under KU), ansættelsesaftale (Hold 1012), lønseddel og Folkeuniversitetets Forårsprogram 2016, s. 31-32.


›I dag vil jeg være taknemmelig for blot at blive behandlet ordentligt og værdigt på KU, som forgæves skrevet til sekretariatschef Kirsten Stenbjerre i 1997-1998. KU har blandet 100-150 personer ind i denne personsag (ca. 1500 frem mod 2000 sagsakter, flest mine skrivelser).

›Jeg accepterede relegationen i 1999, fordi jeg er enig med KU’s rektor, at ingen må sende vrede e-mail til en KU-ansat, slet ikke en fhv. KU-studerende. Sekretariatschef Kirsten Stenbjerre havde i 1999 forvarslet mig en dom på 5-10 år. Jeg var ph.d. stipendiat på et nederlandsk stipendium, 1999-2002, ved Groningen Universitet i Nederlandene. En 5-10 år ville give mig tiden til at lægge afstand til personsagen, til smerten og sorgen over den forliste forlovelse, konsekvenserne på KU, med mere. Men chefkonsulent Dorrit Wivel tildelte mig i 1999 KU’s intellektuelle dødsdom – in perpetuo.

In perpetuo var og er i forskningsfaget en landsforvisning, og jeg, der i 1999-2000 kravlede mig igennem en svær depression, overvejede selvmord i Nederlandene. Det er grusomheden i begrebet ”in perpetuo” men også KU’s behandling af min person i 2000'erne og 2010'erne, der er baggrunden for mine mange klager. Jeg ville ikke have kunnet skrive denne skrivelse uden #METOO.



In English law a person is innocent until proven guilty.

›Den KU-studerende var på KU skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist, og ingen ved, hvad sagen handler om. Det er en historie om ulykke på KU, men også om viljestyrke til uddannelse, studier og forskning.

›AKTINDSIGT: UMIDDELBAR TILGÆNGELIGHED.