se

"Det ville være borgerkrig, om vi to blev sat op mod hinanden" (Ole Wivel). Dorrit Wivel (Ole Wivels datter) satte så de to mod hinanden på KU, fordi den ene var docent, og den anden student. Men den ene elskede den anden (det var nok ikke gensidigt). Der er på KU et hierarki i magt, dvs. KU straffer studenten, men ikke docenten (der blev professor) for samme handling (f.eks. lån af én bog fra præsensbiblioteket mod låneseddel med navn og dato; docenten gjorde det dagligt og ustraffet uden låneseddel, men sekretariatschefen på Det Humanistiske Fakultet gav studenten en advarsel for lån af én bog med låneseddel, navn og dato. Docenten og studenten havde fælles privatadresse i 1991 (jf. Det Centrale Personregister). 

Institutsekretæren (en magtfuld kontorfuldmægtig, der uden akademisk grad sad i Akademisk Råd med sekretariatschefen og dekanen) misbilligede åbent forholdet og chikanerede den studerende i 1990’erne.

Sekretariatschefen indstillede kort efter studenten til relegation in perpetuo fra KU. Studenten irriterede den ældre kvindelige fhv. sekretariatschef (Kirsten Stenbjerre), der er uvidende om IT og EDB, og derfor ikke forstod forskningens verden i sager om databaser). Docenten (der var institutleder) erklærede studenten uvenskab i 1993 og rejste disciplinærsager 1994-1999 på KU imod studenten. Hannah Krogh Hansen - og vel nok også Sten Ebbesen - ville af med mig som KU-studerende, som Sten Ebbesen i 1989 havde gjort til et "institutproblem" (jf. Jørgen Mejer). Sagen handlede om arbejdsro og sjælefred for de to parter på KU, men det afviste rektor i 1999 (jeg kender Sten Ebbesen bedre end rektor og Dorrit Wivel kender ham, og sagen handlede om arbejdsro. Men rektor lyttede ikke til den KU-studerende, der dømte mig for "chikane af Sten Ebbesen", men aldrig så på den KU-studerendes problem på KU: eksamen! men også privat sorg, samt institutsekretærens årelange chikane af den studerende). Sagen er in perpetuo på KU


KU gør automatisk docenten til den forurettede, og kriminaliserer studenten, men er det altid sandheden - i et kærlighedsbrud?

Hvorfor løftede KU ikke uddannelsesloftet og lod studenten begynde forfra i et andet fag på KU (teologi, historie)?

For hvem er egentlig den gode og hvem den onde, eller er de to lige gode om det på KU? Og hvad er fakta, og hvad er fiktion? Hvad med KU's rolle? Studenten kæmpede forgæves for sin fremtid (blokeret eksamen siden 1994). Dekanen John Kuhlmann Madsen forholdt sig passiv i eksamensspørgsmålet


Sten Ebbesen, f. 1946, var KU-institutleder. Bernadette Preben-Hansen, f. 1967, var student (undergraduate). Institutlederen, der var inhabil, rejste konstant disciplinærsager på KU i 1990'erne (ved Hannah Krogh Hansen?) imod studenten

Dekanen John Kuhlmann Madsen talte kun om repressalier og disciplinære foranstaltninger overfor studerende på KU. Kirsten Stenbjerre forstod ikke IT-sager. Dorrit Wivel, der aldrig har mødt studenten, lyttede ikke og aldrig til studenten

Foto: Marie Delgado Ebbesen (1972-2018). Gentofte 1991

 

Hverken docenten eller studenten kunne bevæge sig (studentens eksamen blev blokeret i 1994), og det udnyttede institutsekretæren, en kontorfuldmægtig med loyalitetsmonopol på institutlederen (docenten), senere professoren. Hannah Krogh Hansen chikanerede studenten på KU i 1990'erne (med dokumentation på fakultetet). Hvorfor hjalp KU ikke studenten til et studieskift? Trods uddannelsesloftet.

KU bruger relegation in perpetuo imod KU-studerende. Denne sag er en disciplinærsag ved KU, og derfor ingen privatsag, uagtet at den også er en privatsag. Straffens problem er in perpetuo (KU's intellektuelle dødsdom med de pinefulde konsekvenser hver dag i en forskerminded studerendes liv, for hele livet, det tunge KU-bureaukrati, der ikke fungerer og ikke forstår universitetets forskerverden)


Forholdet blev knust (jeg blev bange for kompromisløsheden i Sten Ebbesens væsen). Marie Delgado Ebbesen - hjemmeboende teenagedatter, f. 1972 - såede splid og dagligt tvivl i Gentofte i 1991, omend jeg følte mig i havn i relationen, men ikke på adressen. Institutsekretær Hannah Krogh Hansen misbilligede åbenlyst det sociale hierarkiske brud på KU. Hun 'ejede' institutlederen og spredte rygter på KU (og det er ganske vist 1989-1991, 1994-1999, 2000-2019 in perpetuo)

Det er for en teenagedatter, f. 1972, en social umulighed at leve under tag med en stedmor, f. 1967, af samme generation, så jeg forstod hende; derimod forstår jeg ikke, at Sten Ebbesen satte sin familie og jeg – som (undergraduate) KU-studerende - i den socialt skrøbelige situation privat, samt uansvarlige situation på KU


Fra 1993 forhindrede KU-institutleder Sten Ebbesen studenten arbejdsadgang til fagbibliotek og mikrofilm på KU, i det legatstøttede projekt: Jean Buridans kvæstioner til Aristoteles' Retorik


Sten Ebbesen ville ikke have sit navn knyttet til studentens, men studenten havde modtaget Dronning Ingrids Fond (18.000 kr.), og Sten Ebbesen havde selv underskrevet ansøgningen (1992)


"Du må rejse, Sten er jo Sten, lav et andet projekt i Rom" (docent Jørgen Raasted 1992)

"Lige børn leger bedst" (docent Jørgen Raasted 1993) især på KU! I studier og forskning findes skellet mellem privat og arbejde ikke. "Sten vil ikke ha' dig i faget, også internationalt" (docent Jørgen Raasted 1994). "Du skal ud" (studieleder Jørgen Mejer 1997), "Nej, jeg skal ind", svarede studenten. Jeg var fanget af uddannelsesloftet og kunne kun gå videre ad samme vej

"Science, scholarship and books go together. Without books no science or scholarship"

Sten Ebbesen. The Danes, science, scholarship, and books in the Middle Ages. Living Words and Luminous Pictures (ed. Erik Petersen). Copenhagen 1999, 119


 

"The work on this book has been performed in the Institute of Greek and Latin Medieval Philology <SAXO> under the University of Copenhagen. Had I not got the chance to work there, I could never have written it"

Niels Jørgen Green-Pedersen. The Tradition of the Topics in the Middle Ages. München 1984, 9




En samtale på Det Humanistiske Fakultetssekretariat (c. 1995):


”Bøger? Hvad skal du med bøger? Du er jo kandidat” sagde en kvindelig jurist.


"Jamen, jeg er først lige begyndt. Kandidaten er bare en grad”, svarede jeg som konferensstuderende på KU.

”Jeg har brug for arbejdsadgang til fagbibliotek og mikrofilm - hver dag. KU er da et universitet: en lærdoms- og forskningsinstitution?”

(En kandidat i latinsk middelalderfilologi er ingen erhvervsuddannelse.)


”Du må henvende dig til institutlederen med det spørgsmål!” sagde juristen.


”Jamen, det er jo netop det, jeg ikke må!”


”Det er dit problem”, svarede juristen.


Det var så det på Det Humanistiske Fakultetssekretariat, KU.


Det Humanistiske Fakultetssekretariat effektuerede rektors 2004-bibliotekssærordning i 2015 (ombudsmanden skrev i kandidatens favør i 2011), men det tog altså 11 år

”Vig fra mig, din Satans kælling!” Sådan udtalte Sten Ebbesen sig ved indgangsdøren til Chiesa di San Cataldo i Palermo den 19. sept. 2007, i den sene eftermiddag. Jeg tav, men blev ked af det. Mødet var tilfældigt. Jeg sad i Kirken med mit kamera, da Sten Ebbesen kom ind. Kirken var tom, der var kun to personer: os to. Sten Ebbesen så mig ikke (der sad på en kirkebænk overfor), men han så op mod kuplen. Vel ét minut senere, da Sten Ebbesen havde opdaget mig på bænken, blev jeg i Kirken fordømt til Helvede. Herfra har jeg skrevet dagbog 1989-2019, især om situationer som denne, Sten Ebbesens opførsel overfor mig gennem årenen og udtalelser i det offentlige rum siden 1990'erne på KU ... (Jeg tier altid, gør mig usynlig, men jeg skriver 1989-2019. Samtlige episoder, især internationalt, er nedskrevet). Vi var forlovede 1990-1991, jeg var stærkt knyttet til ham (måske kan det ses i portrættet?), men min store kærlighed var måske forskningen fra morgen til midnat. Sten Ebbesen ser sig aldrig tilbage (han er socialautist), han ser ikke sociale strukturer. "Det interesserer mig ikke", sagde han engang.

Jeg tog da toget til Isola delle Femmine nord for Palermo, og da græd jeg på stranden, så ensom i solnedgangen, at to italienske kvinder kom mig i møde i bekymring for, om jeg ville gå i havet den aften, den 19. sept. 2007 i Palermo.

Da græd jeg som i den tidlige aften den 14. juli 1996 i York, Thirsk, Rievaulx Abbey, da tiden stod stille, den var der ikke i hvælvingerne, og jeg var atter i evigheden. Marie Delgado Ebbesen havde måske talt sagt: Sten Ebbesen havde "i panik brugt" mig under sin skilsmisse fra Annie Aggernæs (1989-1991), men jeg skal betale prisen i mit liv for hele livet, især på KU


Sten Ebbesen forførte mig i beruset tilstand på KU - spontant efter julefrokosten på KU-instituttet nær midnat den 15. december 1989. Jeg blev forelsket for livet i - studier og forskning


Sten Ebbesen afviste enhver kommunikation siden 1993, han rejste KU-sag imod mig i 1994-1999, 2000-2019 in perpetuo. På KU (Københavns Universitet) er jeg vist "den onde". KU straffer derfor mig som fhv. KU-studerende in perpetuo, også fysisk på KU (2011, 2017)

For to, som har elsket hinanden,

kan volde hinanden mer’ ondt

end alle de argeste Fjender,

som hævner sig Jorden rundt;

og to, som har elsket hinanden,

kan læge de ondeste Saar

blot ved at se paa hinanden

mens Konferencen foregaar

Frit efter Viggo Stuckenberg

fra KU-sagen:

 

1994-1999: dekanen (John Kuhlmann Madsen) erklærede Sten Ebbesen inhabil 1994;

Dorrit Wivel copypastede et 1999-partsindlæg forfattet af modparten (Sten Ebbesen, erklæret inhabil 1994) ind i rektors 1999-papirer; Dorrit Wivel copypastede ved plagiat sidelangt og ordret uden brug af kildehenvisning og citationstegn; partsindlægget indeholder usande udsagn, som Dorrit Wivel erklærede ”faktiske forhold”; ”det er nemmere” skrev Dorrit Wivel derefter; jeg fandt partsindlægget ved aktindsigt; I 2001 kunne jeg dokumentere den evidente usandhed af ét 1999-udsagn ”tilegnelse af andres upublicerede forskning” (Sten Ebbesen); Dorrit Wivel har derefter afvist mig aktindsigt siden 2001

 

KU er et embedsmandsvælde, og jeg er raget uklar med ”embedet” ved at insistere på, at jeg som KU-student ikke ville idømmes KUs intellektuelle dødsdom på usande udsagn, men det blev jeg den 25-6-1999

 

Dorrit Wivel var Sten Ebbesens advokat og KU-studenten stod juridisk forsvarsløs

 

I 1990-1991 var jeg som KU-studerende forlovet og samlevende med Sten Ebbesen (hans spontane initiativ på KU 1989). Vi blev derefter gensidigt forelsket. Sten Ebbesen bad KU-studenten om ægteskab 1991, erklærede uvenskab 1993 og rejste universitetssag 1994-1999

 

Rektor dømte den 25-6-1999 den KU-studerende in perpetuo på hendes følelser (emotionelt kaos, fordi KU-institutlederen skrev usandt til dekanen og til rektorsekretariatet; årelang frustration over, at fakultetssekretariatets 1997-mikrofilmsærordning ikke fungerede i praksis, at konferenseksamenerne var umulige grundet småfagstruktur, inhabilitet og kollegaloyalitet), men ikke på hendes handlinger, for der var ingen til få handlinger

 

Rektor tog sin afgørelse på - også - falske præmisser (dvs. usande skriftlige påstande, hvis forfatter er Sten Ebbesen); men Dorrit Wivel nægtede den KU-studerende aktindsigt i et arbejdsnotat efter en personlig samtale i juni 1999 med KU-institutlederen (Sten Ebbesen). Jeg protesterede kraftigt fra Nederlandene, men Dorrit Wivel afviste delinkventen (som Dorrit Wivel aldrig har set)

 

KU-studentens eksamensadgang blev spærret med kandidaten 1994. KU-studenten så kandidatstudieskift i tide som eneste udvej og fremtid (og ville derfor ikke aflevere sit skrevne 1994-kandidatspeciale), men fakultetet (Det Humanistiske Fakultetssekretariat) hjalp ikke KU-studenten med et kandidatstudieskift, tværtimod

 

Fakultetet hjalp ikke KU-studenten med konferenseksamen, tværtimod. Kandidatstudieskift var i 1990’erne spærret med en kandidatgrad. Kandidaten stod nu med en kandidatgrad i et universitetsforskningsfag. Så kæmper en ressourcestærk kandidat indenfor KU-murene naturligvis for sin konferenseksamen og for adgang til videnskabelige forsvar - da KU-kandidaten udenfor KU-murene står uden fremtid, direkte ud i det ufaglærte. Ingen KU-student studerer et brødløst universitetsforskningsfag uden viljen til at arbejde for sit fag (forskningsambition)

 

Dorrit Wivel gik på pension i 2016, men Majbritt Friborg Davidsen har afvist at genoptage sagen. Jeg har nu klaget til ombudsmanden, februar 2018

 

KU-kandidaten vil meget gerne have hele KU-sagen, samtlige sagsakter 1994-1999, 2000-2019 frem i lyset


Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

UNIVERSITY OF COPENHAGEN, FACULTY OF HUMANITIES

(15. dec. 1989 på KU), 1994-1999, 2000-2019 = relegatio in perpetuo


 

SIDEN SKAL I REDAKTION, NÅR TID OG OVERSKUD ER TIL DET, 6-2-2019. DEN ER ET ARKIV I EN KU-SAG IN PERPETUO (1989) 1994-2019 Secundum modum culpae et excommunicationis vel disciplinae mensura debet extendi (Regula Benedicti, 24) ? (KU's bureaukrati kan ikke læse latin). Brug- og smid-væk student på KU - og spær hendes adgang til bibliotek, eksamen, undervisning og videnskabelige forsvar!? Hvad sker der, når arbejde og privatliv sammenblandes på Københavns Universitet, og den ene i et parforhold er en KU-professor, den anden en KU-undergraduate studerende? Hvordan handler KU? Her er skræmmehistorien ... and It's Quite True. Sagen handler ikke om parret, begge i forskning og videnskab, men om KU-bureaukratiet over 30 år, fra 1990'erne til 2019. Hvad sker der, når et parforhold kommer til at handle om magt på KU, og der går KU-sag i et parforhold på KU? Forstår KU-bureaukratiet, HK'erne og DJØF'erne, hvad forskning og videnskab er? Hvad sker der, når en magtesløs KU-studerende bliver syndebuk for hele Det Humanistiske Fakultetssekretariat (grundet en magtfuld kvindelig institutsekretær på Institut for Græsk og Latin i 1990'erne, der selv var forelsket i institutlederen). En trekantshistorie fra KU: institutlederen/professoren, institutsekretæren og den undergraduate studerende - hvem betaler prisen på KU?



ALL ACTS ARE PUBLIC

Styrelsen for Forskning og Uddannelse (Bredgade 40), March 7, 2019: j.nr. 18/066890. Parliamentary Ombudsman in Denmark (Bernadette Preben-Hansen, b. 1967): 2004-2019: 2011-2405-7510, 2010-5151-7011 / February 17, 2011 (my library-permission confirmed by the Parliamentary Ombudsman in Denmark) / Folketingets Ombudsmand 2010-0681-7012, 2008-2217-701, 2007-2118-701, 2006-2287-712, 2006-2023-712, 2005-1794-712, 2004-2695-712; Danish University and Property Agency: 06-010590; Danish Ministry of Science, Technology and Innovation: 42 137; Danish Ministry of Education, Uddannelsesstyrelsen UVM 2000-2726-276 (Bernadette Preben-Hansen, contra Dorrit Wivel 1999). University of Copenhagen, Rektorsekretariatet: 063-0074/17-7000; Personale og Jura: 715-861-3/99 (Dorrit Wivel). Faculty of Humanities (John Kuhlmann Madsen, Ulf Hedetoft): 605-0019/11-4550, 605-0017/11-4550, 605-0001/06-7710, 605-0001/06-4550, 401-221-149/97-4261 (Sten Ebbesen, b. 1946)



Hvornår er en privatsag privat, når den er en universitetssag på KU, og hvornår er en universitetssag privat? Hvad med det private i en universitetssag? Hvor går grænsen for privatlivets ukrænkelighed på KU? Denne historie handler om Københavns Universitets håndtering - 1994 til 2019 - af en skilsmisse i 1991 mellem en docent (KU-institutleder, der blev professor) og en student (undergraduate KU-studerende i et afhængighedsforhold) på KU. Studenten mente, at sagen var en privatsag, men det er altså en universitetssag siden 1994, da den ene var docent (professor), den anden student (kandidat). Og da sagen er en universitetssag ved KU, er det ingen privatsag. KU relegerede studenten in perpetuo. Sagen handler om seksuelle forhold mellem ansatte og studerende i ulige magtforhold på KU: højkaste og lavkaste på KU. Parret var 'Sten og Bernadette' (privat), men professoren og studenten på KU, og KU straffer studenten. En klassisk historie om at komme i klemme mellem 'kærlighed' og 'karriere' for en KU-student med blokade af eksamen, videnskabelige forsvar og arbejdsadgang til videnskabelige ressourcer på KU siden 1994 in perpetuo. Sagen er et spejlbillede af KU's bureaukrati. Studentens synderegister på KU



"Man skal ikke lege med kærligheden" sagde Sten Ebbesen engang (1990). Om langvarig stress for en KU-studerende på KU (Sten Ebbesen-sagen, KU 1989, 1994-1999, 2000-2019). Den danske skuespiller Henning Jensen har beskrevet sindstilstanden depression. Der var jeg efter langvarig fortvivlelse som KU-studerende i 1990'erne på KU. Sten Ebbesen kunne have talt med mig, men nægtede enhver hilsen og samtale siden 1992/1993. Det fik mig til at føle mig "brugt" (en seksuel brugsgenstand) - en nedværdigende følelse, der destruerer et menneskes selvværd og livshåb. Jeg ville ikke skilles, men måtte have nogen afstand til Marie Delgado Ebbesen, der ikke kunne lide mig (vi levede under samme tag i hendes barndomshjem, en tragisk fejltagelse for alle pater) og talte i timevis dagligt om forældrenes skilsmisse og sin fars spontane forhold med en een generation yngre KU-studerende; og Hannah Krogh Hansen, der åbent misbilligede relationen. Marie Delgado Ebbesen kendte mig bedre end jeg kender mig selv, og jeg magtede ikke at sige fra overfor hende. Marie havde brug for ro i kølvandet af forældrenes skilsmisse, og en sørgende teenager skal ikke leve under tag med sin jævnaldrende stedmor, der ikke skal leve under tag med en jævnaldrende sørgende teenager i hendes barndomshjem (det er en social umulighed, hvad forestillede Sten Ebbesen sig egentlig?); kontorfuldmægtig Hannah Krogh Hansen havde socialt monopol på Sten Ebbesen (hun var muligvis forelsket i institutlederen?). En KU-studerendes liv er lavkaste på KU. Hannah Krogh Hansen gav mig ingen arbejdsro (hun var åbent imod forlovelsen og chikanerede mig på KU i 1990’erne). Dertil kom inhabilitetssituationen (docent, institutleder, biblioteksansvarlig, faglig vejleder, Ph.d-vejleder, professor, dr.phil. Sten Ebbesen), der - qua inhabilitet - spærrede mine eksamener og dermed min fremtid. Min sindstilstand kulminerede i 1999/2000 ved KU’s relegation af den KU-studerende. Mine biblioteks- og mikrofilmadgang, eksamen, studiemuligheder, videnskabelige forsvar (forsvar af min Ph.d.), nationale og internationale karrieremuligheder og min hverdag på KU blev blokeret, som Sten Ebbesen blokerede den igennem 1990'erne. MEN hvorfor kriminaliserer KU den KU-studerende i et parforhold af ulige magtstatus på KU, når den ene er en videnskabeligt KU-ansat og den anden en (undergraduate) én generation yngre KU-studerende, der står i et afhængighedsforhold til den KU-ansatte?



Dorrit Wivel (chefkonsulent på jura fra rektorsekretariatet) kaldte indre følelser (min undertrykte vrede kom ud per e-mail til Sten Ebbesen i 1999, Sten Ebbesen havde ladet mig ydmyge på instituttet ved kontorfuldmægtig Hannah Krogh Hansen i 1990'erne) for "handlinger på KU", fordi "det er nemmere" (Dorrit Wivel 1999), og KU idømte studenten KU's intellektuelle dødsdom. Det Humanistiske Fakultetssekretariat løber i dag fysisk efter kandidaten, herunder ved planlagt baghold, organiseret klapjagt og eskorte på KU (2011x2, 2017x2, med dokumentation). Der er ingen anke- og klagemuligheder. Kandidaten måtte klage til Dorrit Wivel over Dorrit Wivels sagsbehandling, herunder Dorrit Wivels manglende sans for filologiske præcision i beskrivelsen af påståede handlinger på KU. KU har nemlig dømt mig en dødsdom på depression. De påståede handlinger på KU er udsagn ved Sten Ebbesen (1999). Da jeg elskede Sten Ebbesen, der vil min undergang og helst død, var mine følelser komplicerede, selvdestruktive og kaotiske. Hvad Sten Ebbesen har sagt mundtligt til Dorrit Wivel i juni 1999, ved jeg ikke, men jeg afviste hans skriftlige påstande (1999). Dorrit Wivel lod hånt om min afvisning, men copypastede - ordret, sidelangt og uden kildeangivelse - Sten Ebbesens påstande, som Dorrit Wivel erklærede for "faktiske forhold på KU". Dorrit Wivel var altså Sten Ebbesens advokat. Dekanen John Kuhlmann Madsen erklærede Sten Ebbesen inhabil (1994), på min foranledning, da jeg var bange for Sten Ebbesen. Sten Ebbesen afviste enhver hilsen og kommunikation siden 1993 (Sten Ebbesen var institutleder, Ph.d.-koordinator og faglig vejleder på et småfagsinstitut på KU med få studerende: mig!). Jeg stod som ubemidlet uden advokat. Jeg turde kun håbe på en effektueret biblioteksordning


Sagen har flere tusinde sagsakter, der umiddelbart tilgængelige for enhver

ALL ACTS ARE PUBLIC 

 

10-12-2018: my letter to the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

Gået tabt i Postnord? Sendt anden gang: 6-2-2019, Cc: Styrelsen for Forskning og Uddannelse

22-11-2018: answer from the Parliamentary Ombudsmand in Denmark (souschef Kristine Holst Hedegaard), men en henvisning til Styrelsen for Forskning og Uddannelse

30-10-2018: receipt from the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

2-8-2018: receipt from the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

2-5-2018: receipt from the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

26-4-2018: my letter to the Parliamentary Ombudsmand in Denmark:

"Aktindsigt og klage over KU" med KU-synderegister 1994-1999

31-1-2018: sagens faktiske forhold (Sten Ebbesen-sagen 1994-1999)

21-12-2017: e-mail til Majbritt Friborg Davidsen: "Hvis rektorsekretariatet kunne tilsende mig en aktoversigt, dvs. en oversigt over sagsakterne siden 1994 og indtil december 2017, i elektronisk form ville det være at foretrække. Ombudsmandsinstitutionen har i november 2017 tilsendt mig en sagsoversigt i elektronisk form. Og det er præcis sådan en, jeg gerne vil bede KU tilsende mig". <Jeg har siden 2001 forgæves og skriftligt bedt rektorsekretariatet i alt en c. 25-30 gange om en sagsoversigt, men modtager hver gang en 3-5 tætskrevne sider med afvisning af aktindsigt, men altså hverken aktindsigt eller sagsoversigt. Institutleder Karl-Erik Frandsen (SAXO-instituttet), som jeg står på god fod med, meddelte mig i 2012 skriftligt, at SAXO-instituttet kunne "ikke finde sagen". Dvs. der er ikke styr på noget-som-helst på Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet!>

17-12-2017: erindring: "Klage over KU" (rektorsekretariatet har nægtet den KU-studerende aktindsigt siden 2001, Dorrit Wivel, og nægter at tilsende en sagsoversigt)

X-12-2017: my letter to the Parliamentary Ombudsman in Denmark

Kærlighed (?) og kildekritik på Københavns Universitet: om seksuelle relationer mellem KU-ansatte og KU-studerende på KU

X-11-2017: answer, the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

X-X-2017: memo V: my library travels to European research libraries 1991-2017

X-X-2017: memo IV: The University of Copenhagen: An Institution of Learning or A Heavy Bureaucracy? From Academy to KUA (cf. Sten Ebbesen)

X-X-2017: memo III: SAXO, historie 2017 (KU-indskrivningen 2017)

X-X-2017: memo II: bibliotekssærordningen (1994ff) 2004-2017 MY LIBRARY PERMISSION

8-11-2017: rektorsekretariatet (Majbritt Friborg Davidsen), ej svar på min skrivelse af 7-11-2017: e-mail (Majbritt Friborg Davidsen) af 29-11-2017 som svar på min skrivelse af 7-11-2017, dvs. intet svar

7-11-2017: my letter to the Parliamentary Ombudsman in Denmark

19-10-2017: Dorrit Wivels "mordtrussel" 1999

19-10-2017: fornyet henvendelse ("mit KU") til rektorsekretariatet vedr. tilsendelse af en AKTOVERSIGT for KU, rektorsekretariatet 1999-2017, KU, humaniora 1994-2017

13-10-2017: memo I, Sten Ebbesen Case, University of Copenhagen 1994-1999. En trist historie om kærlighed og emotionelt kaos (privat), om modstanden på KU imod forholdet mellem en KU-institutleder og en KU-studerende og om KU-bureaukratiet til evig tid og ødelagte studie- og karrieremuligheder

10-10-2017: rektorsekretariatet (Majbritt Friborg Davidsen): ordret afskrift af en 2014-skrivelse fra Dorrit Wivel. Skrivelsen afviser AKTINDSIGT siden 2001, dvs. tilsendelse af en AKTOVERSIGT for KU, rektorsekretariatet 1999-2017, KU, humaniora 1994-2017

27-9-2017: (ESKORTE-SAGEN) memo til Anders Holm Rasmussen, SAXO (vedr. eskorte ved Jan Heckmann Nielsen, AV-medarbejder)

22-9-2017: e-mail til Allan Borup, SAXO

12-9-2017: my letter to rector, University of Copenhagen

7-9-2017: my answer to Dennis Holbeh Vendeltorp

30-8-2017: University of Copenhagen, Dennis Holbeh Vendeltorp

(annullering af KU-indskrivning på SAXO, historie)

28-7-2017: University of Copenhagen (KU-indskrivning på SAXO, historie)

24-3-2017: answer, the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

16-3-2017: my letter to the Parliamentary Ombudsman in Denmark

16-3-2017: (KLAPJAGTS-SAGEN II) my answer to Hanne Møller HR- og personalechef, Faculty of Humanities

15-3-2017: motiveret ansøgning til KU (KU-indskrivning på SAXO, historie)

 

9-3-2017: KLAPJAGTEN I KUA2-FORHALLEN ved Hanne Møller (HR- og personalechef) & Co (den lavstammede kontorkvinde fra fakultetssekretariatet), bevidnet fra Academic Books af mig. Hanne Møller (HR- & Personalechef) & kontordamen småløb forgæves i cirkler efter en person, de ikke kunne finde. Bagholdet var planlagt dagen inden. Kontordamen tjekkede dametoilettet. Jeg var semesteransat ved Folkeuniversitetet/fhv. Søndre Campus (2016) og bar derfor et KU-ID kort: 1917: New Perspectives. Selskabet passerede mig, mens jeg stod og så på. Tre dage senere lå et brev. Det er MIG, KU-bureaukraterne jagede. Hvorfor dog det?

Hanne Møller (HR- og personalechef), Faculty of Humanities, skrev følgende 10 skrivelser:

21-3-2011, 15-9-2011, 14-11-2011, 12-12-2013, 29-4-2015,

10-3-2017, 15-3-2017, 20-3-2017x2, 27-4-2017 (= 5 skrivelser i 2017)

Jeg var selvfølgelig ked af det overfor Hanne Møller (HR- og personalechef) som den eneste KU-bureaukrat, jeg på afstand har næret nogen tillid til, og som faktisk har gjort en indsats for at aktivere biblioteksordningen (2015). KU-institutleder Sten Ebbesen skrev evident usandt til fakultetssekretariatet (dekanatet) og rektorsekretariatet (Dorrit Wivel copypastede Sten Ebbesens 1999-påstande uden kildeangivelse ind i rektors papirer); institutsekretær Hannah Krogh Hansen spredte rygter på fakultetet i 1990’erne; og nu løb Hanne Møller (HR- og Personalechef) og Co forgæves rundt efter mig i KU2s forhal - i mit påsyn - i 2017. Hanne Møller (HR- og Personalechef) fik derefter slettet mit tilhørsforhold til Folkeuniversitetet i Kbh uden meddelelse derom. Hanne Møller (HR- og Personalechef) forsøgte tydeligvis at "kriminalisere" min person. Hvorfor?

 

Dekan Ulf Hedetoft truede mig skriftligt i 2011. Hvorfor? Jeg har ved to lejligheder siddet ved siden af dekan Ulf Hedetoft på KU, med Hanne Møller HR- og personalechef bag mig. Dekanen hilste mig venligt på min altid venlige hilsen i det offentlige rum. Det er tydeligt, at dekan Ulf Hedetoft ikke forbinder min fysiske person på KU med mit navn

 

 

2015, the 2004-library and microfilm permission was - finally! - effectuated by the University of Copenhagen (Hanne Møller / Hans Mikkelsen). Waiting time per item: (2012-2015) 3-8 weeks; (2015-2017) 1-2 weeks; microfilms (2012): 6-12 months per item, almost one year in vain (in 2012 due to Ivan Boserup)

2011: dekan Ulf Hedetoft truede mig skriftligt

14-9-2011: (KLAPJAGTS-SAGEN I) my answer to Hanne Møller HR- og personalechef, Faculty of Humanities (Sten Ebbesen: KU-professor)

2011, the library and microfilm permission was confirmed by the Danish Parliamentary Ombudsman

17-2-2011: letter from the Parliamentary Ombudsman in Denmark supporting my library- and microfilm permission. The University of Copenhagen gave me a personal library- and microfilm permission in 2004, but did never effectuate it

20-1-2011: skrivelse til ombudsmandsinstitutionen

2-11-2009: The defence of my PhD (Mette Thunø)

12-10-2006: UVM, aktindsigt

2004: my library- and microfilm permission (Karsten Christensen)

2001, chefkonsulent Dorrit Wivel begyndte vedholdende at afvise den studerende aktindsigt i aktoversigten. Dorrit Wivel har formentlig skjult noget på 1999-sagsakterne, noget, som den studerende ikke må se eller få kendskab til

2001, sekretariatschef Kirsten Stenbjerre anbefalede den studerende at kassere sagens akter, hvilket den studerende gjorde i 2004. Rådet forekom i tiden fornuftigt

19-2-2001: UVM, Ulla Kjær (Undervisningsministeriet tildelte Det Humanistiske Fakultetssekretariat en påtale; den sag gik så i Videnskabsministeriet, ved Dorrit Wivel, Kirsten Stenbjerre og Inga Roepstorff. Dorrit Wivel fik trukket påtalen tilbage)

14-8-2001: mikrofilmsagen (the microfilm case)

1994-2017: 1000-1500 acts, letters, et cetera ("The Sten Ebbesen Case"), mostly on my working-access to scientific books and microfilms of our SAXO, Greek and Latin, University of Copenhagen. Sekretariatschef Kirsten Stenbjerre er IT & EDB-ignorant uden kendskab til en databases formål og funktion; Stenbjerre vidste ikke, hvad en database er og kan bruges til. Hun forstod derfor ikke sagen, der måske burde have haft et andet udfald - til fordel for samtlige sagens parter, til fordel for KU? Det blev tydeligt, at sekretariatschef Kirsten Stenbjerre ikke ved, at en KU-universitetsforskningsuddannelse ingen erhvervsuddannelse er. Kirsten Stenbjerre var berygtet på KU for radikale afgørelser. Det var Kirsten Stenbjerre, der i stedet for at løse eksamens-problemet, indstillede den KU-studerende til relegation in perpetuo 1999. Kirsten Stenbjerre oprettede i 1997 en teoretisk mikrofilmordning, der ikke fungerede i praksis, da Kirsten Stenbjerre glemte arbejdsadgangen og KU-institutlederen (Sten Ebbesen) modsatte sig brud på præsensbiblioteksreglementet

25-6-1999: afgørelse ved rektor (dvs. Dorrit Wivel): relegatio in perpetuo

på grundlag af sidelangt 1999-copypaste, ordret og uden kildeangivelse ved Dorrit Wivel af usande påstande (ved 1994-juridisk erklæret inhabil modpart) og en falsk "mordtrussel". Dorrit Wivel erklærede påstandene for "faktiske forhold". I 2001 kunne een 1999-påstand "tilegnelse af andres upublicerede forskning" dokumenteres at være evident usand

1994: sagen om Jean Buridans kvæstioner til Aristoteles' Retorik

1994-1999: The Sten Ebbesen Case, Faculty of Humanities

14-3-1991: engagement (Sten Ebbesen, Bernadette Preben-Hansen)

1990-1991: Gøgeungen på Skolevej 20, 2820 Gentofte. The young cuckoo

15-12-1989: Sten Ebbesen, b. 1946, spontaneously took a very private initiative - at the University of Copenhagen - towards an undergraduate female student, b. 1967


Dagbog siden 1989. Rejsedagbog i Europa 1991-2019, herunder notater om Sten Ebbesens opførsel i det offentlige rum overfor Bernadette Preben-Hansen


SAGSOVERSIGTER (Sten Ebbesen-sagen 1994-1999; bibliotekssærordningssagen 1994ff, 2000-2017; SAXO, historie-sagen, 2017ff)

 

2004-BIBLIOTEKSSÆRORDNINGEN (Karsten Christensen), bevilget 2004, men trods 100 rykkerskrivelser først effektueret i 2015 (ved Hanne Møller & Hans Christian Mikkelsen) efter ombudsmandens skrivelse den 17-2-2011. Sten Ebbesen blokerer formentligt mikrofilm-ordningen (cf. Ivan Boserup 2010'erne, Hanne Møller 2015)

 

KLAPJAGTSSAGERNE PÅ KUA (ved Hanne Møller, Personale & HR, samt Co. ved en kvindelig H/K kontorfuldmægtig fra Det Humanistiske Fakultetssekretariat): 2011x2, 2017x2. Klapjagtssagen, 9-3-2017

 

2017

They seek her here, they seek her there (9-3-2017, ved Hanne Møller, Personale & HR)

Those female bureaucrats seek her everywhere, the bureaucrats of the University of Copenhagen, Faculty of Humanities (Hannah Krogh Hansen, Kirsten Stenbjerre, Dorrit Wivel, Hanne Møller & Co, and many more to come). Do these women know why? Was it not a private matter? The former mutual love between a student and an employee of the University of Copenhagen, long long time ago ... Where is she? Is she at South Campus? Is she at the Royal Library? Or is she at home? That demmed elusive female student/ candidate/ PhD fellow/ D.Phil. in spe. She meddles with research at our Faculty; popping in and out each week - yes, almost every day. She is doing research and studying, that demmed elusive female student-candidate-PhD-to-come-and-D.phil. in spe. Where is she?



PERSONS INVOLVED 2017:

The University of Copenhagen involved the following persons:


David Bloch, Ivan Boserup (The Royal Library), Allan Borup, Karsten Christensen, Tine Damsholt, Gudrun Dahlin (UVM), Majbritt Friborg Davidsen, Karl-Erik Frandsen, †Karsten Friis-Jensen, Hans Gammeltoft-Hansen, Mette Kildegaard Hansen, Kristine Holst Hedegaard, Ulf Hedetoft, Ralf Hemmingsen, Anders Holm Rasmussen, Carsten Jahnke, Ulla Kjær (UVM), John Kuhlmann Madsen, Jakob Lange, Karl Christian Lammers, Margit Laurberg, Rauf Malik (Universitetsstyrelsen), Merethe Markvard, †Jørgen Mejer, Hans Mikkelsen (Copenhagen University Library: A Division of the Royal Library), Hanne Møller, Kjeld Møllgård, Jan Heckmann Nielsen (14-9-2017, kl. 12:30, KU2-eskorte), Linda Nielsen, Lauge Olaf Nielsen, Rikke Petersen (AC-fuldmægtig), Kirsten Refsing, Inga Roepstorff (UVM), †Jørgen Raasted, †Fritz Saaby Pedersen, Kirsten Stenbjerre (den ansvarlige for KU-dommen 1999: relegatio in perpetuo; Kirsten Stenbjerre indstillede KU-studenten til en relegatio in perpetuo, men løste aldrig den KU-studerendes eksamens- og arbejdsadgangsproblem til fagbibliotek og mikrofilmsamling 1994-1999. Kirsten Stenbjerre oprettede en teoretisk 1997-mikrofilmordning, der ikke fungerede i praksis, da institutleder Sten Ebbesen modsatte sig brud på præsensbiblioteksreglementet. Kirsten Stenbjerre løste det sociale problem med at indstille den KU-studerende (Sten Ebbesens fhv. elev-forlovede/samlever) til en relegatio in perpetuo fra hele KU - uden forældelsesfrist. Kirsten Stenbjerre, der er IT-ignorant, forstod ikke mikrofilmkatalogsagen og at den kvindelige KU-studerende var på forkant med den digitale udvikling – til fordel for instituttet. Kirsten Stenbjerre gjorde intet for at hjælpe den KU-studerende med et radikalt kandidatstudieskift, tværtimod), Jørgen Steen Sørensen, Mette Thunø, Dennis Holbeh Vendeltorp, Dorrit Wivel (Dorrit Wivel copypastede ukritisk og sidelangt den juridisk inhabile Sten Ebbesens skriftlige 1999-udsagn uden kildeangivelse og erklærede usande udsagn for ”faktiske forhold”); more persons of the Danish Ministries and of the Parliamentary Ombudsmand; more librarians of the Royal Library of Copenhagen (Interlibrary Loans); more female office clerks of the Faculty of Humanities; several guest researchers (Russell Friedman, with documentation) and more unknown students of our Institute of Greek and Latin, were involved by Hannah Krogh Hansen, the non-academic Department secretary in the Academic Council with John Kuhlmann Madsen, the Dean, and Kirsten Stenbjerre, Head of Secretariat: "There are five hens ..." now ran the tale by the Department secretary Hannah Krogh Hansen at our Institute, other Institutes and at the Faculty in the 1990s. Christina Thomsen Thörnqvist (Gothenburg), Heine Hansen and Jakob Leth Fink are involved today at Gothenburg (around 100 persons in Copenhagen were directly involved). Not to mention the many persons in our common international world of science and scholasticism (John Marenbon, Laurent Cesalli, Luisa Valente, and many more)

 

Den KU-studerende opsøgte i 1994 - inden kandidatgraden - den kvindelige souschef for KU-studieadministrationen, med henblik på en ansøgning om et radikalt studieskift, men blev afvist. "Det kan vi ikke gøre noget ved", lød svaret fra KU-souschefen

 

Treenigheden på Institut for Græsk og Latin, SAXO, KU, i 1990’erne:

Institutleder (Sten Ebbesen), den faglige vejleder (Sten Ebbesen) og Ph.d.-koordinator (Sten Ebbesen) - i én og samme person - var nu inhabil (dekanen 1994). Det må antages at de tre personer i én-person er enige. Treenigheden gjorde læsning af KU’s studieordning og ansøgningsvejledninger for KU-studerende absurd, da KU-juraen udtrykker, at institutlederen, den faglige vejleder og Ph.d.-koordinator er tre personer, og ikke én og samme person

Der er to verdener på Københavns Universitet: forskerne og bureaukraterne. Forskerne er mænd, H/K'er og bureaukrater er kvinder. Så er der de KU-studerende, der for nemt kan komme i en social klemme i KU's to verdener. Sådan kan en kvindelig forsker pleje personlige netværk i KU's forskerverden, mens bureaukraterne forfølger samme person fysisk på KU (2011, 2017, ved Hanne Møller, HR- og Personalechef, i telefonisk kontakt med Dorrit Wivel).

Sagens 1500-2000 sagsakter er et spejlbillede på bureaukratiet på KU, 1994-2019. Yngre KU-jurister copypaster pensionerede KU-jurister, der copypastede inhabile KU-ansatte (Dorrit Wivel/Sten Ebbesen 1999), men hvad handler sagen egentlig om?


Sagen er en advarsel til studerende ved KU. Modstanden imod en studerende er voldsom, når hierakiet brydes, og en undergraduate studerende har stået i et seksuelt forhold til en professor. Det er et socialt tabu på KU. Hvad gør KU? Ja, læs selv sagen. KU bruger de Disciplinære regler over for KU-studerende (også i en skilsmisse)


KU-studerende - Skift studie! (Uagtet om forholdet er lykkeligt eller ej. Det handler om din identitet som KU-studerende, dit forskningsfag og din fremtid! Er et forhold først indgået, er der ingen vej tilbage. Det er slut for dig som student, også selvom du er fanget af uddannelsesloftet KU hjælper ikke med studieskift


 

Chefkonsulent Dorrit Wivel samtalte i 1999 med docenten (KU-institutlederen, professoren in spe), men aldrig med studenten, som blev relegeret. Studenten var kommet i klemme på KU (eksamen, inhabilitet, arbejdsadgang til de for studier og forskning nødvendige biblioteksressourcer, videnskabelige forsvar, sociale relationer. Læs: i fedtefadet på KU) in perpetuo

 

 

DEBAT: seksuelle relationer mellem ansatte og studerende på Københavns Universitet

KU og kærligheden Universitetsavisen 2003 (16), ved Lise K. Lauridsen

Jyllandsposten bringer det forslag at der bør være etiske retningslinjer for, hvordan studerende og undervisere bør forholde sig, hvis de indleder et kærlighedsforhold på uddannelsesstedet: “Ifølge Else Marie Stilling opstår problemet typisk, når forholdet går i stykker. Derfor er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har generelle retningslinjer, men det er også vigtigt, at underviseren og den studerende får drøftet, hvordan man tackler forskellige situationer” <er det realistisk? Mange - især mænd - afviser enhver kommunikation, når samlivet går i stykker. KU glemmer, at en mand har også et ansvar>


 

KU henregner seksuelle relationer mellem KU-ansatte og KU-studerende under Disciplinære regler over for KU-studerende. Hvorfor hjælper KU ikke en KU-studerende i en inhabilitetsklemme på et KU-småfagsinstitut med adgang til eksamen og videnskabelige forsvar? Hvorfor hjælper KU ikke en KU-studerende i klemme med et studieskift?


 

 

Den KU-studerendes adgang til eksamen og videnskabelige forsvar ved KU blev spærret 1994 (med kandidatgraden). Dekanen for det Humanistiske Fakultet (John Kuhlmann Madsen) erklærede KU-institutlederen inhabil 1994, ikke af egen drift, men på den KU-studerendes forgæves bøn om hjælp (adgang til eksamen, arbejdsadgang til fagbibliotek og mikrofilmsamling)

 

 

Det tog KU 11 år, 1994-2004, at oprette en bibliotekssærordning og endnu 11 år, 2004-2015, at effektuere rektors 2004-bibliotekssærordning over KB; Fakultetet effektuerede først ordningen i 2015, efter ombudsmandens 2011-skrivelse i kandidatens favør

 

 

Relegation - et trist, men underbelyst emne http://universitetshistorie.ku.dk/

 

Relegation ved Københavns Universitet: den intellektuelle dødsstraf siden 1479: Hvem, hvornår og hvorfor? Her en falleret forlovelse mellem en KU-docent (institutleder), i dag professor emeritus, og en KU-student. En relation, der gik universitetssag i: 1994-1999, 2000-2019. KU’s historie er veludforsket i 1990’erne i fjorten grønne bind, men endnu underbelyst er emnet: relegation. Dette skyldes, at relegation i nyere tid er et tabu, dels da relegation er forbundet med skam, skyld, lukkethed i forvaltningen, social udstødelse og dermed mystifikation, dels da konsekvenserne i samfundet og personligt er så destruktive for relegaten. Hvad blev der af de relegerede KU-studenter? Hvad er deres fremtid? Hvordan er forholdet mellem civilretlig lovgivning og KU’s? Hvordan er det med retssikkerheden for KU-studerende?

En student kan ikke klage til KU over KU, en student kan ikke klage til Dorrit Wivel over Dorrit Wivel

 

På Københavns Universitet er seksuelle relationer mellem KU-ansatte og KU-studerende i afhængighedsforhold et af de store sociale tabuer og den KU-studerendes eget problem



Sten Ebbesen havde det vanskeligt med yngre intellektuelle kvinder i 1990'erne. Han var international berygtet for en slags misogyni overfor attraktive yngre intellektuelle kvinder (diskussion ved et symposium i Leiden i 2008). Sten Ebbesen ville som institutleder ikke have kvinder på instituttet, som han ikke ville have Marianne Pade "rendende her på instituttet" (Sten Ebbesen 1990). Marianne Pade blev siden professor ved Aarhus Universitet. Foragten var muligvis begrundet i, at Marianne Pade beskæftiger sig med de italienske renæssancehumanister, der slog skolastikkens videnskabssprog – logikken - ihjel, især sofismerne. Sten Ebbesens eget forskningsprojekt var netop lokaliseringen af sofismer i skolastikken. Jeg så ham som en lille mand i små sko med stor magt på KU. Han har måttet og har givet ændret holdning til kvinder i forskning (holdningen kan have haft noget med mig at gøre?), for i dag er den unge internationale forskergeneration, der arbejder med middelalderlogik og -filosofi, flest kvinder



Brev til Marie, Sten Ebbesens datter (Marie Delgado Ebbesen, 1972-2018), der ikke kunne lide sin onde stedmor, som ikke var ond og ikke stedmor. Brevet er posthumt. Det handler om at være sin hjemmeboende steddatters jævnaldrende i et barndomshjem for tre børn og en hustru, der ofte kom uanmeldt – hendes adresse i 20 år. Ingen forstod aldersforskellen, men jeg kunne ikke magte modstanden i familien og - på KU, som KU-studerende (KU forfølger mig fysisk den dag i dag - i 2019)


Brevet handler om, at kærligheden er smidig og stærk som en edderkoppetråd, rummelig som en katedral, der stræber mod himlen; den tager ikke noget fra nogen. Katedralen bliver større, den udvider sig, når man træder ind i den; en edderkoppetråd kom forbi mig, men jeg skubbede ikke. Forsigtigt krøb jeg op ad tråden. Du er jo en del af din far, og du sidder med saksen ... Der er så højt til himmelen, Marie, skyerne glider forbi, evigheden er udenfor og vores liv er så korte. Marie, klip ikke! Edderkoppetråden er mellem din far og jeg. Den er er smidig og stærk ... Din far holder af mig, som holder af din far. Det sker sjældent i livet, Marie, klip ikke! Jeg tog ikke din far fra dig, Marie, ingen kan tage en fader fra sin datter. Men Sten Ebbesen ville ikke tale med mig, der ikke kunne finde ro som uvelkommen på adressen, og forholdet gik i stykker. I afmagt rev jeg selv tråden over ... Kære Marie, jeg forsøgte så godt jeg kunne, nemlig intet at gøre. Jeg holdt mig på afstand og blandede mig udenom. Du havde magten over din far. Han ville ikke samtale om sociale anliggender. Jeg flygtede desperat fra Regensen, og vi var stormforelskede. Jeg skulle naturligvis ikke til Gentofte på et så vanskeligt et tidspunkt for jer, og for mig. Det gik jo godt med besøg, og I var glade, fordi jeres far var glad. Og jeg var glad, for det fungerede godt sådan med deleordninger, også for mig. Jeg var din fars elev, og er trofast af natur


KU-institutleder Sten Ebbesen rejste disciplinærsager imod mig som KU-studerende på KU i 1994-1999 in perpetuo, KU-sagen 2000-2019. KU spærrede mig inde i en mental glaskiste. En KU-studerende har for meget på spil på KU - især sin fremtid; og der er ingen vej tilbage. KU har ingen regler om de videnskabeligt KU-ansattes seksuelt ladede opførsel overfor KU-studerende på KU. Det er problematisk, når aldersforskellen er een generation (20-25 år). KU hjælper ikke en KU-studerende med eksamen - eller et studieskift. KU relegerer den KU-studerende. KU træder ikke varsomt i en kærlighedshistorie mellem ulige parter på KU



Om hjemmeundervisning (som alternativ til grundskolen) - det kan få konsekvenser for teenageren og livslangt for den voksne. Hvorfor ikke bare sætte et ekstremt bogligt begavet barn, der også har brug for stabilitet og venskaber (og for at komme ud af huset til hverdag - hver dag), i grundskolen i Gentofte - i den gode, den bedste skole? Hvorfor tror forældre, at de kan alting bedre? Min mor blev en fængselsinspektør uden at vide det, og jeg har som barn aldrig leget med et andet barn eller været sammen med andre børn, uden at min mor var tilstede. Jeg må på det kraftigste advare imod hjemmeundervisning, der kan få alvorlige konsekvenser for teenageren og den voksne




Sten Ebbesen blev min store kærlighed, en glæde fuld af håb og fremtid (forholdet var hans initiativ på KU i 1989), men jeg var ikke rustet til misbilligelsen fra Ebbesen-familien i kølvandet på en skilsmisse (parret var ikke rustet til at holde sammen på familiens adresse, det var gået anderledes på en anden adresse), de daglige analyser ved den hjemmeboende teenagedatter Marie Delgado Ebbesen (1972-2018), der kendte mit inderste bedre end jeg selv, og modstanden fra institutsekretær Hannah Krogh Hansen. Jeg havde selv teenagetraumer i bagagen, der tog over, da jeg følte mig afvist af Ebbesen-familien. Et var aldersforskellen, der var en torn i øjet på familien, noget andet, at parret var institutleder og undergraduate studerende på KU. Jeg kom i klemme på KU, da mine eksaminer i filosofihistorie ikke kunne aflægges, fordi institutlederen var inhabil. Jeg gjorde den kolossale fejl ikke at foretage et studieskift, gå en anden vej på KU, for senere at afslutte min første kandidatgrad, og uddannelsesloftet lukkede mig inde med en kandidatgrad uden fremtidsudsigter. Min mor skrev breve til min vejleder (Jørgen Raasted) bag min ryg, så jeg blev presset til modvilligt at aflevere mit kandidatspeciale, der lukkede for en anden kandidatgrad og derfor en fremtid. Sten Ebbesen ændrede således mit liv fra ensomhed til lykke, og fra lykke til ekstrem ulykke i 1990’erne til permanent ulykke over i dag 30 år. Mit liv er blevet underligt værdiløst, uden håb og uden fremtid, da Sten Ebbesen brød med mig - uden samtale - og KU derefter relegerede mig i 1999. Jeg ville tale med Sten Ebbesen, intet andet, da det gik op for mig, hvad der var sket, da sorgen rullede ind over mig og bed sig fast for at fryse mine følelser permanent i tabet af mine studier og min fremtid.


Sten Ebbesen-sagen 1994-1999 - professor Sten Ebbesen - om det ulige magtforhold mellem en institutleder, en undergraduate KU-studerende og en magtfuld institutsekretær (l'éminence grise d’affaires), på Institut for Græsk og Latin i 1990'erne, 2000-2019 in perpetuo, min 2004-bibliotekssærordning og mikrofilmordning, som KU administrerer såre ringe. Rektor tildelte den i 2004, men Det Humanistiske Fakultet effektuerede den først i 2015 (Ombudsmanden skrev til fordel for mig i 2011). KU optog mig på SAXO, Historie i 2017, men min optagelse blev annulleret under henvisning til Sten Ebbesen-sagen. Jeg var som undergraduate studerende forlovet og officielt samlevende med professor Sten Ebbesen 1990-1991 (hans initiativ på KU i 1989), men forholdet vakte voldsom modstand på KU (institutsekretær Hannah Krogh Hansen, med flere). KU blokerede mine studier, forskning og fremtid i 1999. KU-bureaukratiet er ineffektivt, men min person kan det da forfølge, også fysisk (2011, 2017) over 30 år!


Da jeg mistede min familie (Sten Ebbesen, Martha Aggernæs Ebbesen - min lærer og forlovede og hans yngste datter - og ikke mindst især min hverdag på Middelalderbiblioteket, i dag SAXO-biblioteket på KU, da blev mit liv værdiløst (fra 1990'erne), uden håb. Livsglæden forsvandt, og jeg har i mit indre været en levende død over mange år. Det er Sten Ebbesen (dvs. reelt Marie Delgado Ebbesen 1972-2018 og institutsekretær Hannah Krogh Hansen), der bestemte mit livs forløb. Et menneskes skæbne er nemlig ikke afhængig af egne valg, men af andres, også spontane vilkårlige indskydelser på KU (som institutleder Sten Ebbesens den 15. december 1989, efter julefrokosten på KU, nær midnat, egentlig uden den studerendes samtykke. Det var et tilfælde, og vi forelskede os hastigt og uskyldigt).


KU (Københavns Universitet) har ingen regler om KU-ansattes opførsel overfor KU-studerende i afhængighedsforhold på KU. Situationen burde ikke kunne ske på KU. KU straffer nemlig den KU-studerende for en KU-ansats handlinger med seksuelle overtoner (også uden den KU-studerendes samtykke), fordi KU har regler for KU-studerendes opførsel overfor KU-ansatte, men ikke omvendt. KU-studerende kan ikke sige noget og vil ikke blive lyttet til, for KU beskytter de KU-ansatte, ikke de KU-studerende. Sådan er det bare på KU. KU bringer såvel KU-ansatte som KU-studerende i ekstremt ulykkelige og uløselige permanente livssituationer ved sit rigide interne juridiske system, f.eks. ved anvendelse af relegation in perpetuo af den KU-studerende i en skilsmisse mellem en KU-ansat og en KU-studerende, der har levet sammen på samme privatadresse, men den KU-studerende står på KU fortsat i et afhængighedsforhold til den KU-ansatte, der afviser enhver kommunikation privat som på KU. KU tilbyder ikke den KU-studerende et radikalt studieskift i en (international) umulig social situation for en KU-studerende, men forfølger den KU-studerende in perpetuo, sågar fysisk og 25-30 år efter en skilsmisse, og 20 år efter en relegation in perpetuo.

Institutsekretær Hannah Krogh Hansen chikanerede mig på instituttet - fra 1990 - i 1990'erne og fik Sten Ebbesen til at rejse sag imod mig på KU 1994-1999, 2000-2019 in perpetuo. Professor Sten Ebbesen vendte sig 180 grader imod mig på KU og internationalt. KU har i 1990'erne, men også i 2010'erne afvist mig en ny kandidatgrad og dermed muligheden for en egen fremtid. Og jeg har længtes efter min familie ... min internationale familie i studier og forskning.