se

Det ville være borgerkrig, om vi to blev sat op mod hinanden. Ole Wivel

 

Men Ole Wivels datter satte altså to personer op mod hinanden på KU

 

Relationen gik galt, da KU-institutleder Sten Ebbesen forhindrede mig arbejdsadgang som KU-studerende til biblioteks-ressourcer og mikrofilmsamling på KU i 1993 og in perpetuo. I forskning er der intet skel imellem privat og arbejde. Studier og forskning er 24/7 for begge parter

1990-1991, Bernadette Preben-Hansen 1967- & Sten Ebbesen 1946-. Skolevej 20, DK-2820 Gentofte. Aug. 1991. Formelt set en privat relation (på institutlederens spontane og uventede initiativ på KU den 15. december 1989, efter en julefrokost på KU): en forlovelse den 14. marts 1991 (forholdet gik i stykker den 10. december 1991); men situationen er på KU ikke privat, når den ene er en KU-institutleder, docent, professor in spe, og den anden en KU (undergraduate)-studerende. Den KU-studerende står nemlig i et afhængighedsforhold til den KU-ansatte, især på et småfagsinstitut på KU. KU kørte derfor universitetssag 1994-1999, 2000-2018 in perpetuo - imod den KU-studerende, den fhv. KU-studerende siden 1999. KU (Dorrit Wivel, i rektors navn) har afvist gentagne benådningsansøgninger gennem 2000'erne og 2010'erne. Hvorfor skal den fhv. KU-studerende betale med sit liv for den historie, endnu i 2018?

 

KU's rigide studieregler forhindrer en KU-studerende i at skifte fag (studieskift er den eneste rationelle løsning i en skilsmisse, for begge parters skyld), men KU hjælper ikke en KU-studerende med et radikalt studieskift. Den KU-studerende - men også den KU-ansatte - er derfor stavnsbunden i en umulig ulykkelig social situation, hvor begge parter har brug for sindsro og arbejdsro. Det kan gå grueligt galt for den KU-studerende. Det gjorde det i denne KU-sag. KU fastholder sagen den dag i dag (2018), nemlig sagen om cykelventilen (1994) og de vrede e-mail (1999)

 

Sagen er med omtrent 2000 sagsakter i dag de facto også et spejlbillede på KU-bureaukratiet. I dag (2011, 2017) jagter KU's H/K ansatte den fhv. KU-studerende fysisk på KU. Er det rimeligt? KU (Dorrit Wivel) har siden c. 2001 afvist den fhv. KU-studerende aktindsigt.

fra KU-sagen:

 

1994-1999: dekanen (John Kuhlmann Madsen) erklærede Sten Ebbesen inhabil 1994;

Dorrit Wivel copypastede et 1999-partsindlæg forfattet af modparten (Sten Ebbesen, erklæret inhabil 1994) ind i rektors 1999-papirer; Dorrit Wivel copypastede ved plagiat sidelangt og ordret uden brug af kildehenvisning og citationstegn; partsindlægget indeholder usande udsagn, som Dorrit Wivel erklærede ”faktiske forhold”; ”det er nemmere” skrev Dorrit Wivel derefter; jeg fandt partsindlægget ved aktindsigt; I 2001 kunne jeg dokumentere den evidente usandhed af ét 1999-udsagn ”tilegnelse af andres upublicerede forskning” (Sten Ebbesen); Dorrit Wivel har derefter afvist mig aktindsigt siden 2001

 

KU er et embedsmandsvælde, og jeg er dermed raget uklar med ”embedet” ved at påpege, at jeg som KU-student ikke ville dømmes på usande udsagn, som jeg har afvist; men det blev jeg den 25-6-1999;

 

Jeg laster ikke Sten Ebbesen (som jeg elskede), men KU's embedsmandsvælde, der vægter en KU-institutleder, docent dr.phil. s 1999-udsagn frem for en KU-students afvisning af samme, ikke lader tvivlen om sandhedsværdi komme KU-studenten til gode, men lader KU-studenten stå uden juridisk forsvar samt bøde in perpetuo. Dorrit Wivel var således Sten Ebbesens advokat og KU-studenten stod juridisk forsvarsløs

 

I 1990-1991 var jeg som KU-studerende forlovet og samlevende med Sten Ebbesen (hans spontane initiativ på KU 1989). Vi blev derefter gensidigt forelsket. Sten Ebbesen bad KU-studenten om ægteskab 1991, erklærede uvenskab 1993 og rejste universitetssag 1994-1999

 

Rektor dømte den 25-6-1999 den KU-studerende in perpetuo på hendes følelser (emotionelt kaos, fordi KU-institutlederen skrev usandt til dekanen og til rektorsekretariatet; årelang frustration over, at fakultetssekretariatets 1997-mikrofilmsærordning ikke fungerede i praksis, at konferenseksamenerne var umulige grundet småfagstruktur, inhabilitet og kollegaloyalitet), men ikke på hendes handlinger, for der var ingen til få handlinger

 

Rektor tog sin afgørelse på - også - falske præmisser (dvs. usande skriftlige påstande, hvis forfatter er Sten Ebbesen); men Dorrit Wivel nægtede den KU-studerende aktindsigt i et arbejdsnotat efter en personlig samtale i juni 1999 med KU-institutlederen (Sten Ebbesen). Jeg protesterede kraftigt fra Nederlandene, men Dorrit Wivel afviste delinkventen (som Dorrit Wivel aldrig har set)

 

KU-studentens eksamensadgang blev spærret med kandidaten 1994. KU-studenten så kandidatstudieskift i tide som eneste udvej og fremtid (og ville derfor ikke aflevere sit skrevne 1994-kandidatspeciale), men fakultetet (Det Humanistiske Fakultetssekretariat) hjalp ikke KU-studenten med et kandidatstudieskift, tværtimod

 

Fakultetet hjalp ikke KU-studenten med konferenseksamen, tværtimod. Kandidatstudieskift var i 1990’erne spærret med en kandidatgrad. Kandidaten stod nu med en kandidatgrad i et universitetsforskningsfag. Så kæmper en ressourcestærk kandidat indenfor KU-murene naturligvis for sin konferenseksamen og for adgang til videnskabelige forsvar - da KU-kandidaten udenfor KU-murene står uden fremtid, direkte ud i det ufaglærte. Ingen KU-student studerer et brødløst universitetsforskningsfag uden viljen til at arbejde for sit fag (forskningsambition)

 

Dorrit Wivel gik på pension i 2016, men Majbritt Friborg Davidsen har afvist at genoptage sagen. Jeg har nu klaget til ombudsmanden, februar 2018

 

KU-kandidaten vil meget gerne have hele KU-sagen, samtlige sagsakter 1994-1999, 2000-2017 frem i lyset

"Bøger? Hvad skal du med bøger? Du er jo kandidat" spurgte en ledende kvindelig fuldmægtig, formentlig en jurist, på KU, Det Humanistiske Fakultetssekretariat (c. 1995)

 

"Jamen, jeg er først lige begyndt. Kandidaten er bare en grad", svarede jeg som KU-konferensstuderende. "Jeg har brug for daglig arbejdsadgang til fagbibliotek og mikrofilmsamling - hver dag. KU er da et universitet: en lærdoms- og forskningsinstitution? Er KU ikke det?" En kandidat i et universitetsforskningsfag: latinsk middelalderfilologi, middelalderfilosofi, skolastik, er ingen erhvervsuddannelse

 

”Du må henvende dig til institutlederen med det spørgsmål!” sagde fuldmægtigen

 

”Jamen, det er jo netop det, jeg ikke må!”

 

”Det er dit problem”, svarede fuldmægtigen. Så var der for en KU-studerende ingen yderligere hjælp at hente på Det Humanistiske Fakultetssekretariat

 

Elleve - 11 - år tog det KU at aktivere en bevilget 2004-bibliotekssærordning i praksis, trods ombudsmandens 2011-skrivelse

"Science, scholarship and books go together. Without books no science or scholarship"

 

Sten Ebbesen. The Danes, science, scholarship, and books in the Middle Ages. Living Words and Luminous Pictures (ed. Erik Petersen). Copenhagen 1999, 119

 

 

 

 

"The work on this book has been performed in the Institute of Greek and Latin Medieval Philology <SAXO> under the University of Copenhagen. Had I not got the chance to work there, I could never have written it"

 

Niels Jørgen Green-Pedersen. The Tradition of the Topics in the Middle Ages. München 1984, 9

For to, som har elsket hinanden,

kan volde hinanden mer’ ondt

end alle de argeste Fjender,

som hævner sig Jorden rundt;


og to, som har elsket hinanden,

kan læge de ondeste Saar

blot ved at se paa hinanden

mens Konferencen foregaar


Frit efter Viggo Stuckenberg

Er 'kærlighed', en forlovelse og skilsmisse en privatsag på KU? Nej, ikke hvis parterne er en KU-ansat og en KU-studerende. KU har blandet over 100 navngivne personer ind i en kærlighedsrelation i fortiden (1989-1991). KU-sagen imod den fhv. KU-studerende er in perpetuo (1994-2018ff). Dette er således en sag, der aldrig bliver fortid, med ekstreme konsekvenser for den ene parts liv for livet.

The University of Copenhagen, Faculty of Humanities, consists of two worlds: the world of the researchers and the world of the bureaucrats. These two mindsets are not compatible

UNIVERSITY OF COPENHAGEN

 

FACULTY OF HUMANITIES (15. dec. 1989), 1994-1999, 2000-2018

relegatio in perpetuo

 

 

 

Er en privatsag en universitetssag på KU, eller er en universitetssag en privatsag?

Hvornår er en privatsag privat på KU? Og hvad med det private i en universitetssag? Hvor går grænserne for privatlivets ukrænkelighed på KU? Denne historie handler om sorg, men især om Københavns Universitets håndtering over 25 år - 1994 til 2018 - af en skilsmisse i fortiden (1991). Den studerende mener faktisk, at denne sag er en privatsag i en fjern fortid, men det mener KU ikke. KU fastholder, at sagen er en universitetssag siden 1994 (1989), da den ene part var en KU-ansat (professor), den anden en KU-undergraduate studerende på et KU-småfagsinstitut. Det er nemlig en relegationssag in perpetuo, dvs. for bestandigt, uden udløbsdato - af den KU-studerende. Sagen handler om seksuelle forhold (en officiel forlovelse) mellem ansatte og studerende på KU, samt konsekvenserne in perpetuo for den KU-studerende. Da parterne stod i et ulige magtforhold på KU (forholdet gik galt, og KU-institutlederen ville - en viljesbeslutning - have den KU-studerende ud af KU, ud af parrets fælles forskningsfag, også internationalt), er en privatsag ikke privat på KU. Nu var parret jo engang 'Sten' og 'Bernadette', men på KU var det KU-docenten, institutlederen, professoren in spe og KU-studenten, og som sådan straffes KU-studenten in perpetuo. En klassisk historie om at komme i klemme mellem 'kærlighed' og 'karriere' - eksamens-, studie-, forsknings- og fremtidsmuligheder - på KU, men især om KU-bureaukratiet. Det er på KU den KU-studerende, dvs. kvinden, der kommer i klemme og mister ALT, især fremtiden. Det er også historien om en relegation af en KU-student på ufaktiske forhold, dvs. ved copypaste af en inhabil KU-docents udsagn (påstande). Men hvad er 'privat', hvad er 'arbejde' for en forsker, der arbejder 24/7, vel 14 timer i døgnet hele ugen? Hvorfor forstår KU ikke, at også en kvinde - ikke kun en mand - vil noget med studier og sit liv? Hvorfor forstår omverdenen ikke, at denne sag handler om studier, forskning og fremtid, og i mindre grad om en dybt ulykkelig kærlighed i en efterhånden meget fjern fortid? (Den KU-studerende havnede meget pludseligt, spontant og ufrivilligt i en grænseoverskridende situation på KU i 1989). Hvorfor forstod KU (Kirsten Stenbjerre og Dorrit Wivel) – en forskningsinstitution - ikke, at studier og forskningsvilje kan være langt stærkere og vigtigere for en KU-studerende end privatlivet? (Det er den for Sten Ebbesen, det er den også for mig)

 

Hvordan kan det være, at KU kan dømme en KU-studerende på indre følelser såsom frustration og fortvivlelse (udover chock, ensomhed, social isolation, tabet - også) over en blokeret studie- og eksamenssituation, men kalde kaotiske indre følelser for handlinger på KU (Dorrit Wivel), fordi "det er nemmere" (Dorrit Wivel)? Hvordan er det nu med 'kærlighed' og magt på KU? Hvordan kan det være, at KU-bureaukratiet, der skal varetage forskningens tarv på KU, ikke ved, hvad forskning er? Hvorfor tilbyder KU ikke en diplomatisk, smidig og fremtidsorienteret løsning på et socialt misforhold på KU, som et 'diskret studieophold' i et andet fagområde - et diskret studieskift for den KU-studerende? Er det vinderen eller taberen (i en privat universitetssag), der skriver historien på KU? KU's magt ligger i personsanseelse og -omdømme; at der er en "sag" på KU, en sag, som ingen ved, hvad handler om, er på Det Humanistiske Fakultet en udbredt, men uberettiget, kriminalisering af en person på KU. Kan man nære tillid til KU, når en KU-jurist (Dorrit Wivel) sidelangt og uden kildeangivelse copypaster et partsindlæg, forfattet af en juridisk inhabil part (familielignende forhold), og ukritisk erklærer diverse skriftlige udsagn for faktiske forhold på KU, fordi "det er nemmere" (Dorrit Wivel)? Hvorfor opretholder KU en sag, der ikke har været en sag i ca. 20 år? Hvorfor har KU ingen forældelsesfrister på privatsager? Hvorfor skaber og fastholder KU konflikter i stedet for at finde værdige humane løsninger? Hvorfor forfølger KU, Det Humanistiske Fakultet, en fhv. KU-studerende fysisk og in perpetuo på KU (27 år efter en skilsmisse)?

 

Den opmærksomme iagttager vil se, at sagen i 1990'erne handler om ærekærhed (mens den anden forgæves ville sikre studier, eksamen, arbejdsadgang til forskningsbibliotek, fremtidsmuligheder). Det optog 1500-2000 sagsakter på KU. KU's 1997- og 2004-særordninger er teoretiske, og blev først effektueret i praksis fra 2015. Kontorfuldmægtigen udnyttede sit loyalitetsmonopol på institutlederen, senere professoren, og chikanerede (med dokumentation) den KU-studerende på KU i 1990'erne. KU-sagen havde ikke haft eksistens uden instituttets éminence grise, den kvindelige kontorfuldmægtig, der var instituttets reelle politiske leder. KU straffede den KU-studerende på livstid.

 

Hvad gør KU? Hvordan handler KU, når parret er/var docenten (senere professoren) og studenten? Kan skæve magtforhold på KU udnyttes af andre KU-ansatte? (Hannah Krogh Hansen). Hvorfor er KU 'klassedelt', så de selvsamme KU-regler gælder for nogle (KU-studerende), men ikke for andre (KU-ansatte)? Hvor går grænsen for privatlivets fred på KU? Bør KU-jurister (Dorrit Wivel) varetage private forhold udenfor KU? Hvorfor blander andre KU-ansatte sig i parforhold og skilsmisser - til skade for, eventuelt for at skade den KU-studerende? (Hannah Krogh Hansen). Hvorfor hjælper KU ikke en KU-studerende i klemme på KU med adgang til eksamen og videnskabelige forsvar? Hvorfor hjælper KU ikke en KU-studerende i klemme på KU med et radikalt studieskift? Hvorfor er KU-studiesystemet så rigidt, at en KU-studerende - og den KU-ansatte - gennem årevis fastholdes i en opslidende ulykkelig social situation på KU, for at den KU-studerende i det mindste kan forsvare en kandidatgrad. Hvad med den KU-studerendes fremtid? Er den menneskelige pris ikke for høj - for begge parter - ved det rigide KU-studiesystem? Hvor placererer KU ansvaret? Den menneskelige pris er uden ende, når KU spærrer den ene parts fremtidsmuligheder - også i det civile liv. Uddannelse er jo ekstremt vigtig i dagens samfund, men ikke mindst for personidentiteten, f. eks. en forskeridentitet (studier og uddannelse ER forskerens liv). Hvorfor har KU så ingen regler for KU-ansatte med hensyn til opførsel - på KU og udenfor KU - overfor generationen yngre KU-studerende, som f.eks. udenlandske universiteter har det, ikke mindst i USA?

Secundum modum culpae et excommunicationis vel disciplinae mensura debet extendi (Regula Benedicti, 24)?

 

 

Der er to verdener på Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet: forskerne og KU-bureaukratiet. Forskerne er mænd, H/K'er og KU-bureaukrater er kvinder. Så er der de KU-studerende, der for nemt kan komme i en social klemme i KU's to verdener. Sådan kan en kvindelig forsker pleje personlige netværk i forskerverden ved KU, mens KU-bureaukrater (H/K kvinder, KU-betjente) forfølger samme person fysisk på KU (2011, 2017, ved Hanne Møller, fhv. HR- og Personalechef, i telefonisk kontakt med Dorrit Wivel).

Denne KU-sag handler om en cykelventil i 1994, men KU-sagen er med vel

c. 1500-2000 sagsakter blevet et vindue til KU-bureaukratiet på Københavns Universitet (University of Copenhagen, 1994-2018). Yngre KU-sagsbehandlere tager over fra pensionerede KU-sagsbehandlere. KU-jurister copypaster KU-ansatte (Dorrit Wivel/Sten Ebbesen 1999), KU-jurister copypaster KU-jurister, og ingen ser tilbage på, hvad sagen handler om (en cykelventil i 1994). For rektor er sagen en principsag.

Udgangspunktet var et forhold mellem ulige parter på KU (på KU-institutlederens spontane og uventede initiativ på KU efter en KU-julefrokost i 1989) og skilsmisse (1991), men begge parter er i studier og forskning afhængige af samme KU-institut: fagbibliotek, mikrofilmsamling, videnskabelige forsvar, faglig fremtid. (Den ene elskede den anden, men det var ikke gensidigt). Den KU-studerende stod på KU i et afhængighedsforhold til den KU-ansatte. Den ene blev KU-professor; den anden, den generationen yngre KU-studerende, blev permanent relegeret fra KU (relegatio in perpetuo). Problemet er ordet in perpetuo (permanent, for bestandigt).

 

Sagen er en advarsel til enhver KU-studerende. Modstanden imod en KU-studerende er voldsom på KU, når KU-hierakiet brydes, og en undergraduate KU-studerende er eller har været i et seksuelt forhold til en KU-professor. H/K-sekretærer, der ikke selv kender til studier og forskning, kan udvise tydelig misbilligelse - også personlig jalousi - over det skæve forhold på KU. <'Institutfar' Sten Ebbesen og 'institutmor' Hannah Krogh Hansen, som institutparret kaldte sig i daglig tale på det snævre KU-institut>. Hvornår er privat 'privat' og arbejde 'arbejde' i en forskningsverden? Studier og forskning er jo 24/7 (vel c. 12 timer dagligt). Den sociale situation på KU var umulig for en KU-studerende. Hvad gør KU? Hvordan varetager KU den KU-studerendes tarv på KU?

 

Den KU-ansatte (Sten Ebbesen) har afvist samtale siden 1992/1993. KU (Dorrit Wivel) har afvist den fhv. KU-studerende aktindsigt i egen sag. Den fhv. KU-studerende kender derfor ikke den faktiske relegationsårsag 1999

 

Hvad sker der, når der går KU-sag i et kærlighedsforhold på KU? Hvordan er det med 'kærligheden', når der går magt og KU-status i følelserne på KU? Hvorfor er en privatsag ikke privat på KU? Hvordan behandler KU et socialt tabu på KU: et kæresteforhold mellem ulige parter på KU? Dvs. et forhold, der er gået galt på et KU-småfagsinstitut, hvor den ene står i et formelt afhængighedsforhold til den anden. Hvem lytter KU til: KU-professoren eller den KU-studerende? Hvordan tackler KU det, dvs. den KU-studerendes arbejdssituation for studier, eksamen og arbejdsadgang til videnskabeligt fagbibliotek? Hvad kan en KU-studerende forvente af beskyttelse på KU, om nogen? KU har Disciplinære regler over for KU-studerende (der kan bruges i en skilsmisse), men KU har ingen regler for KU-ansatte om seksuel omgang med KU-studerende i afhængighedsforhold på KU? Det har universiteter i udlandet, særligt i USA. Hvorfor hjælper KU ikke en KU-studerende i en håbløs social situation - uden fremtid - med et radikalt studieskift (for begge parters skyld)? Er der på KU forskel på et internationalt snævert universitetsforskningsfag og et erhvervsstudie? Hvorfor er ansvaret på KU den KU-studerendes, og ikke den KU-ansattes? Hvorfor er der på KU forskel på faktiske forhold og faktisk-faktiske forhold? Enhver forskningsfags-studerende vil kæmpe for sit forskningsfag, også en fhv. KU-studerende. Hvad gør KU? Hvorfor har KU ingen udløbsdato på en forældet personsag (1994)? Hvad med den KU-studerendes fremtid? Hvad gør KU?

 

Den KU-studerende - hun - bør kende risikoen på KU. Skift studie! (Uagtet om forholdet er lykkeligt eller ej. Det handler om din identitet som KU-studerende, dit forskningsfag og din fremtid! Er et forhold først indgået, har den ene part hverken muligheder eller fremtid på KU. Den ene parts vej i livet er dermed slut. Det er en umulig livssituation, hvis den ene part er ambitiøs og selv vil arbejde sig frem i studier og forskning på KU. KU-student: NEJ)

 

KU-bureaukratiet (Dorrit Wivel) skrev den inhabile KU-institutleder ordret af (ved sidelangt copypaste uden kildeangivelse; "Det er nemmere", skrev Dorrit Wivel siden); men hvad nu hvis den KU-studerende skrev sandt og den KU-ansatte usandt?

 

Hvor går grænsen for privatlivets fred på KU? Hvordan er det med kildekritikken på KU? Og hvordan er det med forældelsesfrister på KU? Hvordan er det med retssikkerheden på KU for en KU-studerende?

Danmark havde uddannelsesloft i 1990'erne til 2010'erne. Hvad gør en KU-studerende under en skilsmisse fra en KU-institutleder på et småfagsinstitut på KU. Hvorfor hjælper KU ikke den KU-studerende med et radikalt studieskift?

 

Chefkonsulent Dorrit Wivel samtalte i 1999 med KU-institutlederen (professoren in spe), men ikke med den KU-studerende, hvem chefkonsulenten lod relegere in perpetuo. Problemet i KU-sagen er: in perpetuo. Den inhabile KU-institutleder skrev påstande (1999), som chefkonsulenten copypastede ordret og sidelangt uden kildeangivelse. Chefkonsulenten erklærede påstandene for "faktiske forhold" (1999). Problemet er, at påstandene ikke er sande, men en KU-studerende ikke kan skrive sandt og en KU-institutleder usandt på KU. Sådan er det bare

 

Sagen handler (1993) 1994-2015 om arbejdsadgang til fagbibliotek og mikrofilmsamling (SAXO-instituttet), men også om adgang til eksamen og videnskabelige forsvar. En KU-studerende bør vide, at "kærlighed" er ingen privatsag på KU, hvis den ene part er en KU-studerende. Den KU-studerende står i afhængighedsforhold til den KU-ansatte, og KU-bureaukratiet støtter den KU ansatte uagtet sandhedsværdien af den KU ansattes udsagn. Sådan er det bare. KU-bureaukratiet har i denne sag over årene 1994-2018 involveret flere end 100 navngivne KU-ansatte, i en privatsag 1989-1991. I denne historie blev initiativet taget spontant af KU-institutlederen, f. 1946, ved en julefrokost på KU, 15-12-1989, overfor en beruset KU-studerende. Den KU-studerende, f. 1967, var "undergraduate". Forholdet blev til en lykkelig forlovelse, der gik i stykker i 1991, også ved modstand fra KU-ansatte. Nu sad den KU-studerende i klemme på KU (eksamen, inhabilitet, arbejdsadgang til de for studier og forskning nødvendige biblioteksressourcer, legat- stipendie- og karrieremuligheder i et forskningsfag, videnskabelige forsvar, sociale relationer på KU: læs: i fedtefadet på KU) in perpetuo

 

 

DEBAT: seksuelle relationer mellem ansatte og studerende på Københavns Universitet

KU og kærligheden Universitetsavisen 2003 (16), ved Lise K. Lauridsen

Jyllandsposten bringer det forslag at der bør være etiske retningslinjer for, hvordan studerende og undervisere bør forholde sig, hvis de indleder et kærlighedsforhold på uddannelsesstedet: “Ifølge Else Marie Stilling opstår problemet typisk, når forholdet går i stykker. Derfor er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har generelle retningslinjer, men det er også vigtigt, at underviseren og den studerende får drøftet, hvordan man tackler forskellige situationer” <er det realistisk? Mange - især mænd - afviser enhver kommunikation, når samlivet går i stykker. KU glemmer, at en mand har også et ansvar, selv på KU.>

 

 

KU henregner seksuelle relationer mellem KU-ansatte og KU-studerende under Disciplinære regler over for KU-studerende. Hvorfor hjælper KU ikke en KU-studerende i en inhabilitetsklemme på et KU-småfagsinstitut med adgang til eksamen og videnskabelige forsvar? Hvorfor hjælper KU ikke en KU-studerende i klemme med et radikalt studieskift? I et snævert forskningsfag gælder det for en KU-studerende om at komme væk og sporet ind på en anden studieretning inden en udsigtsløs kandidatgrad i et Danmark med uddannelsesloft

 

 

Den KU-studerendes adgang til eksamen og videnskabelige forsvar ved KU blev spærret 1994 (med kandidatgraden). Dekanen for det Humanistiske Fakultet (John Kuhlmann Madsen) erklærede KU-institutlederen inhabil 1994, ikke af egen drift, men på den KU-studerendes forgæves bøn om hjælp (adgang til eksamen, arbejdsadgang til fagbibliotek og mikrofilmsamling)

 

 

Det tog KU 11 år: 1994-2004 at oprette en bibliotekssærordning og endnu 11 år: 2004-2015 at aktivere en 2004-bibliotekssærordning over KB; KU aktiverede først ordningen efter ombudsmandens 2011-indgriben

 

 

Relegation - et trist, men underbelyst emne http://universitetshistorie.ku.dk/

 

Relegation ved Københavns Universitet: den intellektuelle dødsstraf siden 1479: Hvem, hvornår og hvorfor? Her en falleret forlovelse mellem en KU-docent (institutleder), i dag professor emeritus, og en KU-student. En relation, der gik universitetssag i: 1994-1999 og 2000-2017. KU’s historie er veludforsket i 1990’erne i fjorten grønne bind, men endnu underbelyst er emnet: relegation. Dette skyldes, at relegation i nyere tid er et tabu, dels da relegation er forbundet med skam, skyld, lukkethed i forvaltningen, social udstødelse og dermed social mystifikation, dels da konsekvenserne i samfundet og personligt kan være altødelæggende for relegaten. Men hvad blev der af de relegerede KU-studenter? Hvad er deres fremtid? Hvordan er forholdet mellem civilretlig lovgivning og KU’s? Hvordan er det med retssikkerheden for KU-studerende? Kommer tvivlen den anklagede KU-student til gode i KU-lovgivning? Vægtes ordene i KU-lovgivning efter universitetsstatus? Hvad nu hvis KU-studenten skriver sandt og KU-institutlederen (professoren) skriver - med dokumentation - usandt? Hvordan tackler KU-juristerne det? Findes der spektakulære sager? Dvs. særlige eller politiske sager? Kan en KU-studerende kritisere KU’s ledelse: dekanen og rektorsekretariatet? Hvad er det for forsyndelser, der generelt karakteriserer delinkventerne? Hvorfor går KU-juristerne ikke AD FONTES? Hvordan klager en KU-studerende over KU til KU? F.eks. en klage til Dorrit Wivel over Dorrit Wivel?

 

På Københavns Universitet er seksuelle relationer mellem KU-ansatte og KU-studerende i afhængighedsforhold et af de store sociale tabuer og den KU-studerendes eget problem

Sagens akter er derfor umiddelbart tilgængelige for enhver

 

 

ALL ACTS ARE PUBLIC

 

 

5-12-2018: my letter to the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

22-11-2018: answer from the Parliamentary Ombudsmand in Denmark, men en henvisning til Styrelsen for Forskning og Uddannelse (dvs. det uendelige bureaukrati i Danmark in perpetuo). Ombudsmanden besvarede de facto ikke min henvendelse (Souschef Kristine Holst Hedegaard). Ombudsmanden har ikke forstået, at KU's afvisning af aktindsigt siden c. 2001 (Dorrit Wivel) med KU's argument, at KU har givet mig aktindsigt flere gange, er usandt. Det har Ombudsmanden fået klager over siden 2004 en masse, men Ombudsmanden er blot endnu et tidsspildende juridisk bureaukrati i Danmark

30-10-2018: receipt from the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

2-8-2018: receipt from the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

2-5-2018: receipt from the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

26-4-2018: my letter to the Parliamentary Ombudsmand in Denmark:

"Aktindsigt og klage over KU" med KU-synderegister 1994-1999

31-1-2018: sagens faktiske og ufaktiske forhold (Sten Ebbesen-sagen 1994-1999)

21-12-2017: e-mail til Majbritt Friborg Davidsen: "Hvis rektorsekretariatet kunne tilsende mig en aktoversigt, dvs. en oversigt over sagsakterne siden 1994 og indtil december 2017, i elektronisk form ville det være at foretrække. Ombudsmandsinstitutionen har i november 2017 tilsendt mig en sagsoversigt i elektronisk form. Og det er præcis sådan en, jeg gerne vil bede KU tilsende mig". <Jeg har siden 2001 forgæves og skriftligt bedt rektorsekretariatet i alt en c. 25-30 gange om en sagsoversigt, men modtager hver gang en 3-5 tætskrevne sider med afvisning af aktindsigt, men altså hverken aktindsigt eller sagsoversigt. Institutleder Karl-Erik Frandsen (SAXO-instituttet), som jeg står på god fod med, meddelte mig i 2012 skriftligt, at SAXO-instituttet kunne "ikke finde sagen". Dvs. der er ikke styr på noget-som-helst på Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet!>

17-12-2017: erindring: "Klage over KU" (rektorsekretariatet har nægtet den KU-studerende aktindsigt siden 2001, Dorrit Wivel, og nægter at tilsende en sagsoversigt)

X-12-2017: my letter to the Parliamentary Ombudsman in Denmark

Kærlighed (?) og kildekritik på Københavns Universitet: om seksuelle relationer mellem KU-ansatte og KU-studerende på KU

X-11-2017: answer, the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

X-X-2017: memo V: my library travels to European research libraries 1991-2017

X-X-2017: memo IV: The University of Copenhagen: An Institution of Learning or A Heavy Bureaucracy? From Academy to KUA (cf. Sten Ebbesen)

X-X-2017: memo III: SAXO, historie 2017 (KU-indskrivningen 2017)

X-X-2017: memo II: bibliotekssærordningen (1994ff) 2004-2017 MY LIBRARY PERMISSION

8-11-2017: rektorsekretariatet (Majbritt Friborg Davidsen), ej svar på min skrivelse af 7-11-2017: e-mail (Majbritt Friborg Davidsen) af 29-11-2017 som svar på min skrivelse af 7-11-2017, dvs. intet svar

7-11-2017: my letter to the Parliamentary Ombudsman in Denmark

19-10-2017: Dorrit Wivels "mordtrussel" 1999

19-10-2017: fornyet henvendelse ("mit KU") til rektorsekretariatet vedr. tilsendelse af en AKTOVERSIGT for KU, rektorsekretariatet 1999-2017, KU, humaniora 1994-2017

13-10-2017: memo I, Sten Ebbesen Case, University of Copenhagen 1994-1999. En trist historie om kærlighed og emotionelt kaos (privat), om modstanden på KU imod forholdet mellem en KU-institutleder og en KU-studerende og om KU-bureaukratiet til evig tid og ødelagte studie- og karrieremuligheder

10-10-2017: rektorsekretariatet (Majbritt Friborg Davidsen): ordret afskrift af en 2014-skrivelse fra Dorrit Wivel. Skrivelsen afviser AKTINDSIGT siden 2001, dvs. tilsendelse af en AKTOVERSIGT for KU, rektorsekretariatet 1999-2017, KU, humaniora 1994-2017

27-9-2017: (ESKORTE-SAGEN) memo til Anders Holm Rasmussen, SAXO (vedr. eskorte ved Jan Heckmann Nielsen, AV-medarbejder)

22-9-2017: e-mail til Allan Borup, SAXO

12-9-2017: my letter to rector, University of Copenhagen

7-9-2017: my answer to Dennis Holbeh Vendeltorp

30-8-2017: University of Copenhagen, Dennis Holbeh Vendeltorp

(annullering af KU-indskrivning på SAXO, historie)

28-7-2017: University of Copenhagen (KU-indskrivning på SAXO, historie)

24-3-2017: answer, the Parliamentary Ombudsmand in Denmark

16-3-2017: my letter to the Parliamentary Ombudsman in Denmark

16-3-2017: (KLAPJAGTS-SAGEN II) my answer to Hanne Møller HR- og personalechef, Faculty of Humanities

15-3-2017: motiveret ansøgning til KU (KU-indskrivning på SAXO, historie)

 

9-3-2017: KLAPJAGTEN I KUA2-FORHALLEN ved Hanne Møller (HR- og personalechef) & Co (den lavstammede kontorkvinde fra fakultetssekretariatet), bevidnet fra Academic Books af mig. Hanne Møller (HR- & Personalechef) & kontordamen småløb forgæves i cirkler efter en person, de ikke kunne finde. Bagholdet var planlagt dagen inden. Kontordamen tjekkede dametoilettet. Jeg var semesteransat ved Folkeuniversitetet/fhv. Søndre Campus (2016) og bar derfor et KU-ID kort: 1917: New Perspectives. Selskabet passerede mig, mens jeg stod og så på. Tre dage senere lå et brev. Det er MIG, KU-bureaukraterne jagede. Hvorfor dog det?

Hanne Møller (HR- og personalechef), Faculty of Humanities, skrev følgende 10 skrivelser:

21-3-2011, 15-9-2011, 14-11-2011, 12-12-2013, 29-4-2015,

10-3-2017, 15-3-2017, 20-3-2017x2, 27-4-2017 (= 5 skrivelser i 2017)

Jeg var selvfølgelig ked af det overfor Hanne Møller (HR- og personalechef) som den eneste KU-bureaukrat, jeg på afstand har næret nogen tillid til, og som faktisk har gjort en indsats for at aktivere biblioteksordningen (2015). KU-institutleder Sten Ebbesen skrev evident usandt til fakultetssekretariatet (dekanatet) og rektorsekretariatet (Dorrit Wivel copypastede Sten Ebbesens 1999-påstande uden kildeangivelse ind i rektors papirer); institutsekretær Hannah Krogh Hansen spredte rygter på fakultetet i 1990’erne; og nu løb Hanne Møller (HR- og Personalechef) og Co forgæves rundt efter mig i KU2s forhal - i mit påsyn - i 2017. Hanne Møller (HR- og Personalechef) fik derefter slettet mit tilhørsforhold til Folkeuniversitetet i Kbh uden meddelelse derom. Hanne Møller (HR- og Personalechef) forsøgte tydeligvis at "kriminalisere" min person. Hvorfor?

 

Dekan Ulf Hedetoft truede mig skriftligt i 2011. Hvorfor? Jeg har ved to lejligheder siddet ved siden af dekan Ulf Hedetoft på KU, med Hanne Møller HR- og personalechef bag mig. Dekanen hilste mig venligt på min altid venlige hilsen i det offentlige rum. Det er tydeligt, at dekan Ulf Hedetoft ikke forbinder min fysiske person på KU med mit navn

 

 

2015, the 2004-library and microfilm permission was - finally! - effectuated by the University of Copenhagen (Hanne Møller / Hans Mikkelsen). Waiting time per item: (2012-2015) 3-8 weeks; (2015-2017) 1-2 weeks; microfilms (2012): 6-12 months per item, almost one year in vain (in 2012 due to Ivan Boserup)

2011: dekan Ulf Hedetoft truede mig skriftligt

14-9-2011: (KLAPJAGTS-SAGEN I) my answer to Hanne Møller HR- og personalechef, Faculty of Humanities (Sten Ebbesen: KU-professor)

2011, the library and microfilm permission was confirmed by the Danish Parliamentary Ombudsman

17-2-2011: letter from the Parliamentary Ombudsman in Denmark supporting my library- and microfilm permission. The University of Copenhagen gave me a personal library- and microfilm permission in 2004, but did never effectuate it

20-1-2011: skrivelse til ombudsmandsinstitutionen

2-11-2009: The defence of my PhD (Mette Thunø)

12-10-2006: UVM, aktindsigt

2004: my library- and microfilm permission (Karsten Christensen)

2001, chefkonsulent Dorrit Wivel begyndte vedholdende at afvise den studerende aktindsigt i aktoversigten. Dorrit Wivel har formentlig skjult noget på 1999-sagsakterne, noget, som den studerende ikke må se eller få kendskab til

2001, sekretariatschef Kirsten Stenbjerre anbefalede den studerende at kassere sagens akter, hvilket den studerende gjorde i 2004. Rådet forekom i tiden fornuftigt

19-2-2001: UVM, Ulla Kjær (Undervisningsministeriet tildelte Det Humanistiske Fakultetssekretariat en påtale; den sag gik så i Videnskabsministeriet, ved Dorrit Wivel, Kirsten Stenbjerre og Inga Roepstorff. Dorrit Wivel fik trukket påtalen tilbage)

14-8-2001: mikrofilmsagen (the microfilm case)

1994-2017: 1000-1500 acts, letters, et cetera ("The Sten Ebbesen Case"), mostly on my working-access to scientific books and microfilms of our SAXO, Greek and Latin, University of Copenhagen. Sekretariatschef Kirsten Stenbjerre er IT & EDB-ignorant uden kendskab til en databases formål og funktion; Stenbjerre vidste ikke, hvad en database er og kan bruges til. Hun forstod derfor ikke sagen, der måske burde have haft et andet udfald - til fordel for samtlige sagens parter, til fordel for KU? Det blev tydeligt, at sekretariatschef Kirsten Stenbjerre ikke ved, at en KU-universitetsforskningsuddannelse ingen erhvervsuddannelse er. Kirsten Stenbjerre var berygtet på KU for radikale afgørelser. Det var Kirsten Stenbjerre, der i stedet for at løse eksamens-problemet, indstillede den KU-studerende til relegation in perpetuo 1999. Kirsten Stenbjerre oprettede i 1997 en teoretisk mikrofilmordning, der ikke fungerede i praksis, da Kirsten Stenbjerre glemte arbejdsadgangen og KU-institutlederen (Sten Ebbesen) modsatte sig brud på præsensbiblioteksreglementet

25-6-1999: afgørelse ved rektor (dvs. Dorrit Wivel): relegatio in perpetuo

på grundlag af sidelangt 1999-copypaste, ordret og uden kildeangivelse ved Dorrit Wivel af usande påstande (ved 1994-juridisk erklæret inhabil modpart) og en falsk "mordtrussel". Dorrit Wivel erklærede påstandene for "faktiske forhold". I 2001 kunne een 1999-påstand "tilegnelse af andres upublicerede forskning" dokumenteres at være evident usand

1994: sagen om Jean Buridans kvæstioner til Aristoteles' Retorik

1994-1999: The Sten Ebbesen Case, Faculty of Humanities

14-3-1991: engagement (Sten Ebbesen, Bernadette Preben-Hansen)

1990-1991: Gøgeungen på Skolevej 20, 2820 Gentofte. The young cuckoo

15-12-1989: Sten Ebbesen, b. 1946, took a private initiative towards an undergraduate female student, b. 1967, at the University of Copenhagen

 

 

 

ALL ACTS ARE PUBLIC

Parliamentary Ombudsman in Denmark (Bernadette Preben-Hansen, b. 1967): 2017-2004: 2011-2405-7510, 2010-5151-7011 / February 17, 2011 (my library-permission confirmed by the Parliamentary Ombudsman in Denmark)/ 2010-0681-7012, 2008-2217-701, 2007-2118-701, 2006-2287-712, 2006-2023-712, 2005-1794-712, 2004-2695-712; Danish University and Property Agency: 06-010590; Danish Ministry of Science, Technology and Innovation: 42 137; Danish Ministry of Education UVM 2000-2726-276 (Bernadette Preben-Hansen, contra Dorrit Wivel 1999). University of Copenhagen, Rektorsekretariatet: 063-0074/17-7000; Personale og Jura: 715-861-3/99 (Dorrit Wivel). Faculty of Humanities: 605-0019/11-4550, 605-0017/11-4550, 605-0001/06-7710, 605-0001/06-4550, 401-221-149/97-4261 (Sten Ebbesen, b. 1946)

 

SAGSOVERSIGTER (Sten Ebbesen-sagen 1994-1999; bibliotekssærordningssagen 1994ff, 2000-2017; SAXO, historie-sagen, 2017ff)

 

 

2004-BIBLIOTEKSSÆRORDNINGEN (Karsten Christensen), bevilget 2004, men trods 100 rykkerskrivelser først effektueret i 2015 (ved Hanne Møller & Hans Christian Mikkelsen) efter ombudsmandens skrivelse den 17-2-2011. Sten Ebbesen blokerer formentligt mikrofilm-ordningen (cf. Ivan Boserup 2010'erne, Hanne Møller 2015)

 

 

KLAPJAGTSSAGERNE PÅ KUA (ved Hanne Møller, Personale & HR, samt Co. ved en kvindelig H/K kontorfuldmægtig fra Det Humanistiske Fakultetssekretariat): 2011x2, 2017x2. Klapjagtssagen, 9-3-2017

 

2017

They seek her here, they seek her there (9-3-2017, ved Hanne Møller, Personale & HR)

Those female bureaucrats seek her everywhere, the bureaucrats of the University of Copenhagen, Faculty of Humanities (Hannah Krogh Hansen, Kirsten Stenbjerre, Dorrit Wivel, Hanne Møller & Co, and many more to come). Do these women know why? Was it not a private matter? The former mutual love between a student and an employee of the University of Copenhagen, long long time ago ... Where is she? Is she at South Campus? Is she at the Royal Library? Or is she at home? That demmed elusive female student/ candidate/ PhD fellow/ D.Phil. in spe. She meddles with research at our Faculty; popping in and out each week - yes, almost every day. She is doing research and studying, that demmed elusive female student-candidate-PhD-to-come-and-D.phil. in spe. Where is she?

 

 

PERSONS INVOLVED 2017:

The University of Copenhagen involved the following persons:

(Now, I am of the opinion, that the past 1990-1991 engagement between Sten Ebbesen and I, severely opposed by his secretary Hannah Krogh Hansen - is and remains a past and private matter of the 1990's. However, to the University of Copenhagen, this is a perpetual bureaucratic CASE, today in 2017 involving the following persons and more to come):

 

 

David Bloch, Ivan Boserup (The Royal Library), Allan Borup, Karsten Christensen, Tine Damsholt, Gudrun Dahlin (UVM), Majbritt Friborg Davidsen, Karl-Erik Frandsen, †Karsten Friis-Jensen, Hans Gammeltoft-Hansen, Mette Kildegaard Hansen, Kristine Holst Hedegaard, Ulf Hedetoft, Ralf Hemmingsen, Anders Holm Rasmussen, Carsten Jahnke, Ulla Kjær (UVM), John Kuhlmann Madsen, Jakob Lange, Karl Christian Lammers, Margit Laurberg, Rauf Malik (Universitetsstyrelsen), Merethe Markvard, †Jørgen Mejer, Hans Mikkelsen (Copenhagen University Library: A Division of the Royal Library), Hanne Møller, Kjeld Møllgård, Jan Heckmann Nielsen (14-9-2017, kl. 12:30, KU2-eskorte), Linda Nielsen, Lauge Olaf Nielsen, Rikke Petersen (AC-fuldmægtig), Kirsten Refsing, Inga Roepstorff (UVM), †Jørgen Raasted, †Fritz Saaby Pedersen, Kirsten Stenbjerre (den ansvarlige for KU-dommen 1999: relegatio in perpetuo; Kirsten Stenbjerre indstillede KU-studenten til en relegatio in perpetuo, men løste aldrig den KU-studerendes eksamens- og arbejdsadgangsproblem til fagbibliotek og mikrofilmsamling 1994-1999. Kirsten Stenbjerre oprettede en teoretisk 1997-mikrofilmordning, der ikke fungerede i praksis, da institutleder Sten Ebbesen modsatte sig brud på præsensbiblioteksreglementet. Kirsten Stenbjerre løste det sociale problem med at indstille den KU-studerende (Sten Ebbesens fhv. elev-forlovede/samlever) til en relegatio in perpetuo fra hele KU - uden forældelsesfrist. Kirsten Stenbjerre, der er IT-ignorant, forstod ikke mikrofilmkatalogsagen og at den kvindelige KU-studerende var på forkant med den digitale udvikling – til fordel for instituttet. Kirsten Stenbjerre gjorde intet for at hjælpe den KU-studerende med et radikalt kandidatstudieskift, tværtimod), Jørgen Steen Sørensen, Mette Thunø, Dennis Holbeh Vendeltorp, Dorrit Wivel (Dorrit Wivel copypastede ukritisk og sidelangt den juridisk inhabile Sten Ebbesens skriftlige 1999-udsagn uden kildeangivelse og erklærede usande udsagn for ”faktiske forhold”); more persons of the Danish Ministries and of the Parliamentary Ombudsmand; more librarians of the Royal Library of Copenhagen (Interlibrary Loans); more female office clerks of the Faculty of Humanities; several guest researchers (Russell Friedman, with documentation) and more unknown students of our Institute of Greek and Latin, were involved by Hannah Krogh Hansen, the non-academic Department secretary in the Academic Council with John Kuhlmann Madsen, the Dean, and Kirsten Stenbjerre, Head of Secretariat:"There are five hens ..." now ran the tale by the Department secretary Hannah Krogh Hansen at our Institute, other Institutes and at the Faculty in the 1990s. Christina Thomsen Thörnqvist (Gothenburg), Heine Hansen and Jakob Leth Fink are involved today at Gothenburg (around 100 persons in Copenhagen were directly involved). Not to mention the many persons in our common international world of science and scholasticism (John Marenbon, Laurent Cesalli, Luisa Valente, and many more)

 

Den KU-studerende opsøgte i 1994 - inden kandidatgraden - den kvindelige souschef for KU-studieadministrationen, med henblik på en ansøgning om et radikalt studieskift, men blev afvist. "Det kan vi ikke gøre noget ved", lød svaret fra KU-souschefen

 

Treenigheden på Institut for Græsk og Latin, SAXO, KU, i 1990’erne:

Institutleder (Sten Ebbesen), den faglige vejleder (Sten Ebbesen) og Ph.d.-koordinator (Sten Ebbesen) - i én og samme person - var nu inhabil (dekanen 1994). Det må antages at de tre personer i én-person er enige. Treenigheden gjorde læsning af KU’s studieordning og ansøgningsvejledninger for KU-studerende absurd, da KU-juraen udtrykker, at institutlederen, den faglige vejleder og Ph.d.-koordinator er tre personer, og ikke én og samme person

 

Dagbog siden 1989. Rejsedagbog i Europa 1991-2018, herunder notater om Sten Ebbesens opførsel i det offentlige rum overfor Bernadette Preben-Hansen

 

 

2018