Kærlighed på KU? Forhold mellem KU-ansatte og KU-studerende på Københavns Universitet

1990-1991, Bernadette Preben-Hansen & Sten Ebbesen



A professor and his pupil (as an undergraduate student at the University of Copenhagen in the early 1990's). The relation - his spontaneous, unexpected and unsolicited initiative at the University of Copenhagen, 15-12-1989 (julefrokosten) - was quite happy for a period.


BUT this social situation is not possible at the University of Copenhagen - for the undergraduate student. The Bureaucracy of the University of Copenhagen destroyed and persecuted - the student, 1994-1999 - in perpetuo. The student suffered and is still doing so, even in 2020 (working access to the scientific library; this is what the entire story, 1993 to 2020, is all about: working access to our scientific library, The SAXO Library, to our Microfilm Collection and to scientific defenses at the University of Copenhagen)

Kærlighed på KU?

Forhold (seksuelle) mellem videnskabelige KU-ansatte og (generationen yngre, undergraduate) KU-studerende, altså lærer-elev forhold på Københavns Universitet. Parforhold på tværs af magt og status (KU-institutleder & undergraduate KU-studerende). Duer det - på KU?





Kan man diskutere spørgsmålet om DEKORUM på Københavns Universitet (Sten Ebbesen-sagen)? Er dette en privatsag (en forlovelse og en skilsmisse) eller er det en disciplinærsag på KU? Jeg mener selv, at denne sag i særdeleshed er en privatsag i fortiden, men KU's dom er, at denne sag er en disciplinærsag in perpetuo med perpetuelle konsekvenser for mig. Kunne sagen have været undgået ved et studieskift? Hvorfor hjalp KU ikke den KU-studerende med et studieskift - også for den KU-ansattes skyld?





Man må ikke tage hammeren og essen fra en smed, men må man tage bøgerne, tidsskrifterne og mikrofilmene (affotograferinger af latinske middelalderlige filosofiske håndskrifter), samt eksamen, undervisning og videnskabelige forsvar fra en (dygtig) KU-studerende (senere en dygtig kandidat med tre år som ph.d. stipendiat ved et nederlandsk universitet)?


Der er få personer - ca. 7-8 danskere - i Danmark, der kan arbejde med et latinsk middelalderligt filosofisk håndskrift, og jeg er en af de få, men jeg er den eneste person i Danmark, der ikke har arbejdsadgang til bøgerne, tidsskrifterne og mikrofilmene.

Rektor for KU gav mig i 2004 en bibliotekssærordning, men Humanistisk Fakultetssekretariat effektuerede den ikke i praksis, trods en skrivelse fra Folketingets Ombudsmand i 2011, til fordel for mig. Umiddelbart efter truede dekanen (Ulf Hedetoft) for Det Humanistiske Fakultet mig med at fratage mig ordningen, udenom Rektor.



Er det en privatsag, er den privat; men da denne sag er en KU-disciplinærsag in perpetuo (ca. 1500-2000 sagsakter, mange er mine skrivelser) imod den KU-studerende, må den gerne være offentlig, som et eksempel på KU's behandling af en (dygtig) KU-studerende i en umulig social situation - med eksamen blokeret ved inhabilitet - på et småfagsinstitut (Institut for Græsk og Latin) i 1990'erne, samt konsekvenserne for KU-kandidaten i 2000'erne og 2010'erne.



Men det er en - meget privat - disciplinærsag på KU. (Jeg har intet at skjule). Begge parter - den undergraduate KU-studerende og den videnskabeligt KU-ansatte - var, ved et seksuelt forhold, i en sårbar social situation på KU. Sagen - en sag med systematisk *selvsving i - er blevet et spejlbillede af bureaukratiet på KU. Der er i dag officielt indblandet flere end 100 personer i en personfølsom personsag, som ingen ved, hvad handler om. (Jeg ved det knap nok selv). Sagen afslører kløften mellem KU-fagene: Jura og Humaniora. Forstår de kvindelige KU-jurister Humanioras studie- og forskningsveje? Forstår KU-juristerne, hvor afhængige humanisterne er af biblioteksadgang i hverdagen - hver dag, til de for studier og forskning absolut nødvendige biblioteksressourcer (herunder mikrofilm)?




AKTINDSIGT: umiddelbar tilgængelig.

KU vil afvise aktindsigt.



Det er måske en pinlig sag for KU, især efter 2004 (biblioteks-særordningen, der ikke virkede i praksis, ved Dorrit Wivel), i 2010'erne, især i 2017. Et studieskift er nok den bedste løsning i denne type personsager på KU i fremtiden, for det går ikke med seksuelle forhold - på tværs af magt og status - på KU (eksamen, inhabilitet, social skævhed i små lukkede forskningsmiljøer, uvenskab, andres jalousi, især i det kvindelige TAP-personale, der ofte er magtfulde på KU). Den unge - altid kvindelige - KU-studerende mødes med mistro, misundelse og kan let falde i en identitetskrise og den klassiske valgsituation ('kærlighed- eller karriere'), skønt begge dele på forhånd er tabt i en 'låst' studiesituation på KU. Kvinder har ingen karrieremuligheder i visse klassiske fag på KU. Her er uddannelsesloftet en fatal blokade for den KU-studerende (og uheldig for den KU-ansatte). Når den KU-studerende bor på et universitetskollegium som Regensen, er et docent-student par med en solid aldersforskel genstand for ondsindet sladder. Den KU-studerende forlod derfor Regensen i 1991.



Sten Ebbesen er en stejl natur (sort-hvid, ude-inde, uven-ven), mens jeg er en vedholdende natur, og jeg vil arbejde med studier og forskning.




KU bør respektere, at en intellektuel dansk katolik anser privatlivet, f. eks. en forlovelse, for alvor, og at man ikke leger med kærligheden. Livet er alvor, og det er studier og forskning også. KU bør endvidere have en pligt til at behandle enhver - selv en dygtig - KU-studerende ordentligt og værdigt, trods det faktum, at en KU-studerende bare og kun er en KU-studerende.





*Jeg har - i 2017 - oplevet, at en ukendt ældre kontordame fra Humanistisk Fakultetssekretariat, en mandlig AV-medarbejder, og med HR- og personalechef Hanne Møller i spidsen, løb rundt efter mig i KU2's forhal, mens jeg stod og så på. "Nå, hvad sker der her? Hvem leder de nu efter?"

Det var et baghold, hvor dame-toiletterne blev tjekket. Ræven, ja, det var mig, men det forstod jeg først flere dage senere.

"Science, scholarship and books go together. Without books no science or scholarship".


Sten Ebbesen: The Danes, science, scholarship, and books in the Middle Ages. Living Words and Luminous Pictures (ed. Erik Petersen). Copenhagen 1999, p. 119


"The work on this book has been performed in the Institute of Greek and Latin Medieval Philology under the University of Copenhagen. Had I not got the chance to work there, I could never have written it".


Niels Jørgen Green-Pedersen: The Tradition of the Topics in the Middle Ages. München 1984, p. 9